Danmark
21-årige Asta døde af ecstasy i Danmark: Mor håber på øget fokus på det farlige stof
Naja Kriegel mistede for en måned siden sin datter, Asta Kriegel Petersen, der boede i Silkeborg
Naja Kriegel mistede i marts sin datter, Asta Kriegel Petersen, der boede i Aalborg. Hun døde efter en overdosis af stoffet krystalliseret ecstasy under et ophold i Silkeborg.
For Naja Kriegel betyder det meget, at der nu er fokus på stoffet. Og hun ville ønske, at hun kunne være der til at fortælle om, hvor farligt det er.
Fortælle Astas historie
- Hvis jeg kunne tage til Silkeborg eller et eller andet sted hen og stå på gaden på en kasse og fortælle om Astas historie, så vil jeg gøre det, og jeg ville gøre det hundrede gange, hvis bare det kunne få folk til at lade være med at tage stoffet, siger Naja Kriegel, til TV2/Østjylland.
Øget fokus
Hun håber nu, at historien om hendes datter Asta kan sætte yderligere fokus på, hvor farligt stoffet er.
- Der er aldrig noget, der kan retfærdiggøre Astas død, men jeg bliver nødt til at tænke, at hun ikke er gået bort forgæves. Hvis det her kan komme i omtale, det letter aldrig min sorg. Men det gør det lidt lettere, hvis alle vil bringe Astas historie frem, jeg håber ikke, hun går i glemmebogen, tilføjer Naja Kriegel til tv-stationen.
24/4 klokken 11.30 Det fremgik af den første udgave, at Asta Kriegel Petersen boede i Silkeborg. Hun boede i Aalborg, men døde i Silkeborg. Sermitsiaq beklager fejlen.
Sagen har også været omtalt i AG nummer 14. Du kan købe avisen ved at klikke på linket i bunden af artiklen