200.000 kroner til Amnesty Kalaallit Nunaat
Amnesty Internationals afdeling i Grønland fik tirsdag en økonomisk håndsrækning fra Post Greenland. Beløbet stammer fra salget af et tillægsværdifrimærke, der udkom i januar 2007.
Frimærket blev udgivet som en grønlandsk markering af FN’s børnekonvention, og kunstneren Julie Edel Hardenbergs smukke frimærkemotiv har rørt rigtig mange hjerter, i som udenfor Grønland, skriver Post Greenland.
Annonce
Beløbet på 200.000 kroner blev overrakt til formanden for Amnesty Kalaallit Nunaat, Roland Thomsen. Det skete ved et arrangement hos POST tirsdag den 22. september.