18-årige Aviaya er nomineret til 'Årets Nye Stemme' i Danmark

Den 18-årige Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersen er med en tale om fordomme om Grønland blevet nomineret til en ny talentpris fra Danske Taler.

Flag
Offentliggjort

På onsdag uddeles en ny pris fra Danske Taler kaldet 'Årets Nye Stemme'. Det er en talentpris, som uddeles i samarbejde med DR's P3 til DR's Grundlovsfest i DR Byen. 

Prisen hylder nye talentfulde talere, og Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersen, der er vokset op i Nuuk og nu elev på Munkensdam Gymnasium, er blandt fem nominerede.

Prisen har til hensigt at hylde unge, der har udvist modet til at tage ordet og gøre en forskel, og juryen har indstillet Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersens tale med følgende ord:

- Aviaya insisterer på at bruge humor og positivitet til at sætte fokus på et ellers alvorligt emne, nemlig fordomme om grønlændere fra den danske del af rigsfællesskabet, skriver Danske Taler og talen, der blev holdt ved Nordisk Talefest 2024.

Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersen sætter stor pris på at være blevet nomineret til Årets Nye Stemme.

- Virkelig fedt

Den unge studerende siger til Sermitsiaq, at hun sætter stor pris på nomineringen:

- Jeg synes, det er virkelig fedt at blive nomineret til prisen, for jeg føler, at jeg får muligheden for at komme ud med mit budskab til mange flere mennesker, end jeg ellers ville have. Så derfor betyder det meget for mig, siger  Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersen og fortsætter:

- Det betyder også meget for mig, fordi jeg føler, jeg benytter muligheden til at være et talerør for grønlændere, der oplever de her fordomme mod grønlændere i Danmark.

Vi kan ikke købes

Talen har overskriften 'Pisiarineqarsinaanngilagut. (vi kan ikke købes)', med henvisning til Donald Trumps forsøg på at købe Grønland tilbage i 2019. 

Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersen kommer i talen ind på de fordomme, som grønlændere kan blive mødt med i Danmark, og hun fremhæver, at Grønland er meget andet end sociale udfordringer:

- Det er et land med dygtige unge iværksættere, kunstnere, skuespillere og unge der tager tyren ved hornene og uddanner sigF.eks er der Ivalu Barlach Christensen fra Nuuk som er uddannet astrofysiker, og Aka Niviana som har en rolle i en HBO-serien, og sidst men ikke mindst Niviaq Korneliussen som har fået Nordisk Råds litteraturpris i 2021 får sin bog blomsterdalen, lyder det blandt andet fra Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersen, der slutter:

- I 2019 prøvede Donald Trump og købe Grønland, og det var der en grund til.

Hele talen kan læses på Danske Talers hjemmeside. Det er brugerne på dr.dk, der vælger 'Årets Nye Stemme', og interesserede kan stemme her.

Powered by Labrador CMS