politi

17-årig spritbilist er tilbageholdt

Den 17-årige ung mand, der i går blev løsladt af kredsretten i Sisimiut, er nu blevet tilbageholdt efter landsrettens afgørelse.

Offentliggjort

Sisimiut Politi modtog den 7. oktober kl. ca. 0120 en anmeldelse om spirituskørsel i Sisimut begået af en
ung mand på 17 år. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

- Sisimiut Politi rykkede straks ud og ledte efter bilen i byens gader, og observerede køretøjet som blev forsøgt stoppet ved brug af patruljebilens blå blink – blandt andet for at advisere trafikanter - dog desværre uden at den 17-årige fører stoppede, skriver stabschef Lars Kirkegaard.

Læs også: Spiritus påvirket 17-årig påkørte en ung kvinde i Sisimiut

Kørte med meget høj fart
Den 17-årige fortsatte den hasarderede og hensynsløse kørsel, og politiet mistede flere gange kontakten med
køretøjet, der kørte med meget høj fart og ad forskellige veje i Sisimiut.

- Politiet fandt til sidst køretøjet ud for børnehaven Ungaannguaq, hvor den 17-årige havde mistet herredømmet over køretøjet og kørt frontalt ind i en elmast, hvorved køretøjet brød i brand og måtte slukkes af brandvæsenet. Politiet konstaterede i den forbindelse, at den 17-årige havde påkørt en unge kvinde, der havde pådraget sig alvorlige kvæstelser, og som efterfølgende blev evakueret til Nuuk, oplyser stabschefen.

Fremstillet i grundlovsforhør
Den 17-årige blev samme dag fremstillet i grundlovsforhør med påstand om tilbageholdelse i surrogat –
blandt andet sigtet for spirituskørsel, fareforvoldelse og uagtsom legemsbeskadigelse. Sisimiut Kredsret
løslod senere samme dag den 17-årige.

Anklagemyndigheden kærede beslutningen til Grønlands Landret, der i dag den 8. oktober 2017 omgjorde Sisimiut Kredsret og besluttede, at den 17-årige skal tilbageholdes i surrogat.

- Under henvisning til landsrettens afgørelse har politiet i Sisimut netop anholdt den 17-årige igen. Det er
efter vores opfattelse en meget alvorlig sag, som kunne have haft en langt mere alvorligt udfald. Den 17-
årige påkørte under sin farlige kørsel flere personer, der heldigvis ikke pådrog sig skader, siger politiets stabschef Lars Kirkegaard og fortsætter:

Meget tilfreds
- Jeg er derfor meget tilfreds med landrettens beslutning, der i øvrigt er enig med anklagemyndigheden i, at der foreligger særlig bestyrket mistanke om, at den 17-årige har begået lovovertrædelser af en sådan særlig grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at den 17-årige skal tilbageholdes”, udtaler stabschef Lars Kirkegaard.

Powered by Labrador CMS