Annonce
16-17 sager efter ny hashrazzia
Nuuk Politi er tilfreds efter en uge, hvor der er blevet sat ind over for det åbenlyse hashsalg i hovedstaden
- Vi har haft en god og vellykket aktion mod hashsælgere. På gadeplan fik vi oprettet 16-17 sager.
Annonce
Sådan konkluderer stationsleder hos politiet i Nuuk, Janus Eigaard, over for Sermitsiaq.AG.
Det sker efter sidste uges hashrazzia i Nuuks bymidte, hvor blandt andet 14 personer blev anholdt. Især slog politiet ned på en hashsælger, som står til fire måneders anstaltsanbringelse som følge af, at personen i forvejen har sager hos politiet.
Politiet fik minimum konfiskeret 64 gram hash og 10.000 kroner.
- Og vi er selvfølgelig klar til at slå til igen. Denne gang havde vi fokus på bymidten, men vi kører aktioner, når og hvor der er behov for det, påpeger Janus Eigaard.