fangst

1500 indberetninger af fangst er havnet det forkerte sted

Fangsten skal indbrettes via Sullissivik.gl. Men over 1.500 har sendt årsskemaer til Departementet for fisker og fangst.

Offentliggjort

Fangster skal enten indtastes via selvbetjeningssystemet Sullissivik.gl eller indberettes via borgerservice i ens kommune.

Men den oplysning er det tilsyneldende ikke lykkedes for Departementet for Fisker og Fangst (APN) at kommunikere tydeligt nok ud til alle fangere.

I hvert tilfælde har et stort antalt valgt at udfylde årsskemaerne og sende dem ind til departementet lige som de plejer.

- På nuværende tidspunkt har APN modtaget 1.530 årsskemaer, som vil blive returneret til bopælskommunen, skriver departmenetet i en pressemeddelelse.

Så de fangere, der har indberettet på den 'gammeldags' måde skal nu indberette endnu engang.

- Hvis du er én af dem, der har indsendt årsskema til APN skal du derfor enten selv afrapportere via Sullissivik.gl eller rette henvendelse til dit lokale borgerservicecenter for at få indrapporteret din fangst og få udstedt et 2018 jagtbevis, skriver departementet videre.

- Siden 1. februar 2017 har du kunne få udstedt samt fornyet dit fritids- eller erhvervsjagtbevis med det samme enten via www.Sullissivik.gl eller hos kommunernes borgerservicecentre.

Hvis man ønsker yderligere oplysninger, kan man rette henvendelse til Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl.

Powered by Labrador CMS