15 klager over politiet på to år

Antallet af klager over politiet lå på ni i 2019 og seks sager i 2020. Dertil kommer i alt fire kriminalsager mod politipersonale og en undersøgelse vedrørende personer, der er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade på grund af politiets indgriben, eller mens de har været i politiets varetægt.

Det fremgår af en redegørelse fra Grønlands Politiklagenævn, som gør status over klager over politiet i de to år.

Statistikken siger ikke noget om, hvad der konkret er klaget over i de forskellige sager. Det fremgår dog, at i 2020 drejede seks klager sig om politipersonales adfærd og to sager om kriminalsager mod medarbejdere i politiet.

Med hensyn til afgjorte sager i nævnet, så ligger tallene på henholdsvis fem og syv, hvilket ses i nedenstående tabel, der viser afgørelser i adfærdssager, som altså udgør hovedparten af klagerne:

I redegørelsen gennemgår Politiklagenævnet nogle eksempler på sager, som er typiske for de sager nævnet har behandlet i 2019 og 2020.

Følte sig udsat for psykisk tortur

Vedrørende de såkaldte adfærdsklager fortæller nævnet eksempelvis om en sag, hvor en tilbageholdt var anbragt i politiets detention under hovedforhandlingen i en sag. Har klagede den tilbageholdte over at være blevet udsat for ”psykisk tortur” i form af, at han under anbringelse i politiets detention kunne høre trampen frem og tilbage oven på, og at han to gange blev nægtet at ringe til sin forsvarer.

Klageren fik dog ikke medhold, fremgår det af redegørelsen:

- Politimesteren i Grønland besluttede at standse undersøgelse i sagen, idet undersøgelsen ikke havde tilvejebragt oplysninger, der støttede klagen. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelsen.

Kvinde: Jeg blev voldtaget i detentionen

Udover adfærdssager er der også et afsnit om kriminalsager mod betjente. Her omtaler klagenævnet en sag, hvor en kvinde kom med alvorlige anklager mod to betjente.

Kvinden kom i oktober 2019 med en anmeldelse om, at hun i 2017 var blevet voldtaget i detentionen af to mandlige polititjenestemænd.

Efter anmeldelsen iværksatte politimesteren en decideret efterforskning i sagen. Efterforskningen førte til, at der ikke blev rejst sigtelse mod de to betjente:

- Politimesteren lagde herved især vægt på, at der under efterforskningen var fremkommet oplysninger, som på en række væsentlige punkter modsagde A’s (kvinden, red.) forklaring, mens der ikke var fremkommet oplysninger, herunder tekniske beviser i form af f.eks. videooptagelser eller lægelige oplysninger, som kunne underbygge hendes forklaring. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelsen, skriver nævnet om sagen.

Anklaget for brug af motorcykler

Klagenævnet har også taget stilling til en sag, hvor en borger havde politianmeldt Grønlands Politi, i forbindelse med at politiet havde lånt nogle motorcykler af politiet i Danmark.

Motorcyklerne skulle bruges i forbindelse med et statsbesøg og var kun i landet nogle få dage, men anmelderen mente, at politiet overtrådte en lov, der forbyder indførsel og fremstilling af motorcykler i Grønland.

Politiet gav sagen til statsadvokaten. Statsadvokaten indstillede efterforskningen i sagen, fordi statsadvokaten vurderede, at der ikke var rimelig formodning om, at et kriminelt forhold var begået.

- Statsadvokaten anførte i den forbindelse, at Grønlands Politis kortvarige lån af et mindre antal motorcykler i forbindelse med et statsbesøg efter statsadvokatens opfattelse ikke var en overtrædelse af loven om forbud mod indførsel og fremstilling af motorcykler i Grønland, står der i redegørelsen.