vild rekord

15-årig pige krydser Indlandsisen

Jade scorer et polart hattrick. Hun vil besejre de to geografiske poler og Indlandsisen.

Jade tog turen over isen fra vest til øst: 540 kilometer
Offentliggjort

2017 har budt på en usædvanlig rekord. En kun 15-årig pige har krydset Indlandsisen.

Og ikke nok med, at Jade Hameister er den yngste person, som kan prale af den bedrift, tilmed er hun også den hurtigste kvinde, som har forceret den grønlandske iskappe.

Det skriver AG.

Den hidtidige rekord går tilbage til 2010, hvor tre voksne veninder tilbagelagde den 600 kilometer lange strækning fra Kangerlussuaq til Isertoq på 28 dage.

Jade var 27 dage om det. Og det var ikke kun udsigten til at blive 'den hurtigste kvinde', der fik hende til at presse sig selv til det yderste.

- Jeg var fast besluttet på at nå i mål på den 27. dag. Dagen efter fyldte jeg nemlig 16 år, fortæller hun australske medier.

Jade Hameister kommer fra Melbourne, hvor temperaturen når over 45 grader på de varmeste sommerdage. Før turen over Indlandsisen trænede hun på sandstrande med et bildæk spændt efter sig.

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan købe i butikkerne i dag. Du har også mulighed for at købe avisen her:

Powered by Labrador CMS