Skuespilleren Dennis Hopper er død i en alder af 74 år. Hopper led af kræft.

Manden, der var »Easy Rider« i filmen af samme navn i 1969, Dennis Hopper, døde i sit hjem i Californien..
Hopper var bedst kendt for sin rolle i filmklassikeren Easy Rider, som han både instruerede og spillede hovedrollen i.
Under sin karriere, der strakte sig over mere end 50 år, spillede han desuden med i film som Rodløs Ungdom, Apocalypse Now, Blue Velvet og Speed.
Dennis Hopper modtog to Oscar-nomineringer for manuskriptet til Easy Rider og for sin rolle som en alkoholisk basketballtræner i filmen Hoosiers fra 1986.
Dennis Hopper blev 74 år, og han døde af komplikationer som følge af en fremskreden kræftsygdom, oplyser vennen Alex Hitz.
Skuespilleren blev syg i september sidste år, men han fortsatte med at arbejde til det sidste. Blandt andet skrev han videre på sin populære tv-serie Crash og på en bog om fotografering.
De sidste måneder af hans liv blev dog overskygget af en bitter skilsmisse fra sin femte kone, Victoria Duffy.
Hopper efterlader sig fire børn.