Ældre

127.000 kroner for én måned på sygehus

Det er ekstremt dyrt for kommunerne at lave flere plejehjemspladser. Og endnu dyrere at beholde de ældre i en sygehusseng, når der ikke er plads på plejehjemmet. Nyt projekt kan være løsningen.

Sisimiut
Offentliggjort

Antallet af plejekrævende og ensomme ældre vokser hastigt. Alene på alderdomshjemmet »Qupanuk« i Sisimiut er der i øjeblikket 32 ældre medborgere på venteliste til en ledig plads. Vel at mærke til et hjem, hvor der kun er 43 pladser.

Det skriver AG.

I Maniitsoq venter 15 gamle på at komme ind på plejehjemmet »Neriusaaq«.

Situationen kræver politisk handling og nye idéer til, hvordan de ældre bedst – og billigere – kan hjælpes.

Dét har politikerne og forvaltningen i Qeqqata Kommunia erkendt. Herfra vil man nu igangsætte et pilotprojekt med døgnhjemmehjælp; altså en service med hjemmehjælpere, som er på standby til at kunne rykke ud til de mere sårbare ældre døgnets 24 timer og ikke som, det er i dag, kun i dagtimerne.

I øjeblikket er kommunen regel- mæssigt tvunget til at forlænge ældres ophold på sygehuset, selvom de er færdigbehandlet. De ældre er endnu for svage til at klare sig uden hjælp i eget hjem, og der er ikke plads på plejehjemmene.

Politikerne i Qeqqata Kommunias kommunalbestyrelse har i forbindelse med seneste Socialudvalgsmøde fået et tankevækkende indblik i, hvilken enorm økonomisk belastning sygehus-alternativet er.

- Der er (pt) indskrevet en ny plejepatient på sygehuset, hvor døgntaksten er 4.095 kroner. Det vil sige cirka 127.000 kroner for én måned, oplyser socialforvaltningen i materialet til politikerne.

Det nævnte tilfælde er dog heldigvis i den absolut øvre ende af skalaen.

Læs mere om sagen i AG. Du kan købe den elektroniske udgave her:

Powered by Labrador CMS