12 nye instruktører i førstehjælp

Kalaallit Røde Korsiat har afholdt kurser i førstehjælp, og 12 nye instruktører i førstehjælp er nu udlært og kan yde en livreddende indsats og dele sin viden med andre.

Her ses de nye instruktører i førstehjælp, som har været på kursus hos Kalaallit Røde Korsiat.
Offentliggjort

Tilbage i marts indbød Kalaallit Røde Korsiat til førstehjælpskursus med spørgsmålet: Er du klar til at handle, når livet gælder.

Den udfordring var 12 personer klar til at tage på sig.

Kalaallit Røde Korsiat har en vision om, at hver anden, men gerne alle voksne skal være “handleparat og kunne give førstehjælp til personer, der kommer ud for en alvorlig hændelse”, som det formuleres i en pressemeddelelse.

Går ikke på kompromis

- Det handler om at kunne redde liv og om at kunne give den meningsfulde viden og handleparathed videre til de kursister, de skal undervise i fremtiden. På det område går Kalaallit Røde Korsiat ikke på kompromis. Instruktøruddannelsen i Kalaallit Røde Korsiat er godkendt i såvel Grønland som Danmark og det øvrige Europa, oplyser Kalaallit Røde Korsiat, der afslører, at man.nu er oppe på i alt 79 uddannede førstehjælpsinstruktører.

Det oplyses, at i ni ud af ti tilfælde, hvor et menneske har behov for livreddende førstehjælp, er det én, man kender.

De nye førstehjælpsinstruktører er:

  • Inooraq Lange – Narsaq, 
  • Pitsi Ottosen - Nuuk, 
  • Merethe Andersen – Ilulissat, 
  • Akisooq Geisler Skifte – Nuuk, 
  • Jakob Fleischer – Nuuk, 
  • Betina Larsen Petersen – Nuuk, 
  • Dorthe Reimer Andersen – Nuuk, 
  • Bjarne Markussen – Upernavik, 
  • Marie Kristine Leibhardt – Nuuk, 
  • Liv Mejer Larsen – Nuuk, 
  • Ane Carla Møller – Nuuk, 
  • Pilunnguaq Egede – Nuuk.
Powered by Labrador CMS