110 procent støtte til spiral-ofre
Spiral-sagen kan måske udarte sig til en historisk stor anstødssten mellem Grønland og staten.
Denne sag får ikke lov til at dø i stilhed.
Det er der bred enighed om hos politikerne. Sjældent er der udtrykt så kraftig fordømmelse fra begge blokke i Inatsisartut – og hos de grønlandske folketingsmedlemmer – som det ses i spiralskandalen, skriver avisen AG.
Naleraqs Hans Enoksen mener, at sagen skal for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- Mange af os var i konfirmationsalderen, da det skete. Det er forfærdeligt at tænke på, at vores jævnaldrende piger blev udsat for den slags, siger han.
Under sidste uges debat i Inatsisartut var der mange følelser på spil.
- Det gør ondt at tænke på, at de gjorde de her ting mod os, lød det fra Demokraternes Nivi Olsen.
Ifølge Enoksen har spiral-kampagnen – som løb fra 1965 til 1975 – sat sig varige spor ikke kun hos ofrene, men også hos samfundet generelt.
- Man har begrænset vore befolkningstilvækst, og det står vi med resultaterne af i dag, hvor vores arbejdsstyrke er meget mindre, end den ellers ville have været. Måske havde vi været op mod 100.000 mennesker i Grønland, hvis det ikke var sket, sagde han.
Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG, som du kan købe her: