11 nye smittede - højskole låser døre efter besøg af smittet

Antallet af aktive smittetilfælde stiger til 89.

Knud Rasmussens Højskole har låst dørene fredag.
Offentliggjort

Obs: Det fremgik først af artiklen, at der var fundet 14 nye smittede. Det er retteligt kun 11 tilfælde, der er tale om.

Der fundet 11 nye smittetilfælde med coronavirus det seneste døgn

Det viser dagens smittetal fra Landslægeembedet.

Da én person er raskmeldt, stiger antallet af aktive smittetilfælde med 10 til 89. I går var det tal 79.

De otte af tilfældene er fundet i Qeqqata Kommunia, to i Sermersooq og et tilfælde i Avannaata.

Højskole ramt

I Sisimiut har man kæmpet en hård kamp mod smitten den senere tid, og nu er det også nået til byens højskole. En smittet har været på besøg i højskolen. Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut er nemlig låst dørene fredag. Det skriver højskolens forstander på Facebook.

Lukningen skyldes, at der har været en smittet person på kontoret, og derfor skal ansatte og højskoleelever testes, og der skal være kontrol med, hvem der kommer ind:

- Alle døre til KRH, er låst fra og med i dag. Folk, som gerne vil ind, skal først kunne fremvise Coronapas, skriver forstander Axel Lund Olsen.

Der er nu 31.034 borgere, der er færdigvaccineret.

Powered by Labrador CMS