prisuddeling

100.000 kroner til lokal ildsjæl med et stort hjerte

Søndag eftermiddag blev Brugseni´s årlige pris på 100.000 kroner tildelt Toku Oshima fra Qaanaaq.

Toku Oshima Qaanaami inuusuttunut kajumissutsiminik iliuuseqartarnerminut nersornaaserneqarpoq. Brugsenimit taanna 100.000 koruuninik pissarsivoq.
Offentliggjort

Der var kaffemik for byens borgere i Qaanaaq, og formanden for Kalaallit Nunaanni Brugseni, Ib Lennert Olsen holdt en tale, hvor han begrundede uddelingen af prisen.

Han sagde blandt andet:

- Vi er ikke her i Qaanaaq for at åbne en Brugseni butik, men vi er her for at ære en ildsjæl, en unik person, en person med et stort hjerte og en person der er med til at gøre en forskel i samfundet. I Grønland findes en masse stærke ildsjæle og som gør en forskel. Personer der på eget initiativ har taget ansvar, og som gør noget godt for samfundet, sagde Ib Lenner Olsen.

- Årets prismodtager erhverver sig som erhvervsfanger og personen har åbnet sit private hjem for byens børn og unge. Her kan man få hjertevarme og her kan man hygge sig med andre børn. Her kan man være kreativ og her lærer man at have respekt for hinanden. Personen gør også en ære i at lære børnene om den grønlandske kultur og de traditioner der er. Personen tager også gerne en snak med børnene, hvis de er kede af det, sagde Ib Lennert Olsen blandt andet ifølge en pressemeddelelse.

Toku Oshima er en kvindelig fanger fra Qaanaaq. Hun tilbyder syning og hygge i sit eget hjem under mørkeperioden for børn og unge. Det startede da hun ikke kunne holde ud og se børn og unge gå rundt i byen og lave hærværk, samt de mange selvmord der havde været blandt unge i Qaanaaq.

For fjerde år i træk har hun åbnet sit private hjem for byens børn og unge. Mandag, onsdag, fredag og i weekenderne kan de komme hjem til hende og lære og sy.

Toku Oshima sørger selv for materialer og lægger hus til. Hun lærer dem også om at hjælpe og respektere andre, og lærer dem om hvor vigtigt det er et samarbejde. Hun tilbyder også samtaler med børnene, hvis de er kede af det.

Toku Oshima har blandt andet søgt fonde til at få dækket udgifter til frugter og småkager til børnene og de voksne. Hun har sammen med børnene også overrasket de ældre på alderdomshjemmet, hvor de lavede luffer, hjemmesko og strømper til de ældre. Det var en stor succes, og børnene følte selv hvor givende det var at give igen.

De 100.000 kroner blev overrakt af formanden for Kalaallit Nunaanni Brugseni, Ib Lennert Olsen samt direktør Susanne Christensen.

Tidligere prismodtagere

  • 2011: Sygehusklovn
  • 2012: Gør en forskel, GSS
  • 2013: Grønlandske fødevarer, Ipiutaq og Hotel Arctic
  • 2014: Børn og sundhed, Atuarfik Kristian Lundblad
  • 2015: Sommerskolen Naalersitaq og tangprojekt ”Qeqqualerisunngorniat illukumi”
  • 2016: Kompetence, 9.a Narsap atuarfia
Powered by Labrador CMS