100 gange større risiko for meningitis: Dengang babyerne døde
Man taler nostalgisk om »de gode gamle dage«. Men nogle gange var de onde. Under kolonitiden og årtierne derefter manglede der et sikkerhedsnet under borgerne. Især de yngste.
Utroligt mange nyfødte børn døde i Grønland under kolonitiden. Spædbørnsdødeligheden var markant højere end i Danmark, og selv to-tre årtier efter kolonitidens ophør haltede Grønland langt efter de nordiske lande.
Det skriver avisen AG.
Helt frem til 1970'erne var dødstallet for nyfødte signifikant højt. Det var i øvrigt også tilfældet for de lidt ældre børn.
Men hvorfor det?
Det gav professor på Rigshospitalet, nu afdøde Bengt Zachau-Christensen, svar på i en artikel i 1976 i »Tidsskriftet Grønland«.
Han vidste god besked: I årene 1969 til 1975 rejste Bengt Zazhau-Christensen nemlig om sommeren på fast turné rundt i Grønland som børnelæge og konsulent for sundhedsvæsenet. Her kom han tæt på patienterne og deres levevilkår.
- Årsagerne til den store spædbørnsdødelighed er blandt andet meningitis og lungebetændelse samt kolerine (kolera). Sygdomme, som danske spædbørn så godt som ikke dør af, skrev Bengt Zachau-Christensen i artiklen – og uddybede:
- Men også antallet af fødselsskader og ulykker er højt, tre gange hyppigere end de danske normer. Tilmed er der i den øvrige barnealder en betydelig større dødelighed i Grønland end i Danmark, nemlig 5 gange så høj.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: