10 år med Selvstyret: Vil gøre op med tabermentalitet
Den begejstring, der herskede i de historiske selvstyredage, skal genfindes. Det mener Nivi Olsen og Randi Vestergaard Evaldsen. De siger gerne de hårde ting: - Vi er ikke i politik for at behage!
Solen står højt på himlen over Inatsisartutbygningen. Bag Demokraternes to forkvinder rejser det metalskinnende selvstyretårn sig. Vinden er kold, men det kan ikke bortvejre det gode humør. Der er optimisme i luften denne forårsdag; en følelse, der kan gribe enhver efter en lang, mørk vinter.
Sådan var det også i juni 2009.
Her var stemningen oveni købet endnu mere sitrende, nærmest euforisk. En hvirvelvind af håb og drømme blæste gennem samfundet.
Nivi Olsen husker det tydeligt. Hun var 23 år dengang, gik på universitetet i Nuuk og oplevede begivenheden som en forløsning: Noget stort var på vej til at ske.
- Det var en historisk mulighed. Det føltes virkelig powerfuldt, siger hun indledningsvis, mens tonen i stemmen hurtigt skifter fra dur til mol.
For efter selvstyrefesten fulgte tømmermændene.
- Jeg endte med at blive skuffet. Vi havde stemt for en vej væk fra bloktilskuddet – mod et mere selvstændigt land – og derfor burde alle være indstillet på at arbejde på at blive selvforsørgende. Men Ligegyldigheden var der stadigvæk. Der var for få, som tog ansvar, siger Nivi Olsen.
Følelser og fornuft
Randi Vestergaard Evaldsen befandt sig i Danmark, da selvstyret blev indført. Hun var enig i den overordnede kurs, som gik mod mere grønlandsk selvbestemmelse, men hun var forbeholden over for retorikken og mente ikke, at de nødvendige forberedelser var gjort.
- Jeg syntes, at mange reagerede ud fra følelser i stedet for fornuft. Det var meget drømmeri og for få realiteter. Den 21. juni var folk totalt oppe at køre. Men allerede dagen efter sprang ballonen. Det fælles ansvar for, at projektet skulle lykkes, forsvandt. Jeg havde forventet, at når 75 procent af befolkningen stemte ja, så ville man også være parat til at arbejde for sagen, siger hun og fortsætter:
- Selvstyre-sagen viste en tydelig generationskløft. Den ældre generation sagde: Vi kører bare! Mens de yngre var mere forsigtige. Problemet var, at der blev sagt ja til noget, som slet ikke var færdiggjort. Derfor anbefalede Demokraterne også i første omgang et nej. Men partiet stemte ja i salen, fordi et meget stort flertal gik ind for det.
Du kan læse artiklen og flere andre artikler gratis i jubilæumsavisen i anledning af 10 års jubilæet for Selvstyret. Find den gratis avis ved at klikke på linket her.