10 år med Selvstyret: Svært at følge med andre lande
Der bliver flere ældre, flere overvægtige og folk med sukkersyge og kræft. I udlandet bygger man supersygehuse for at ruste sig til fremtiden, men hvordan følger Grønland med udviklingen?
I landslæge Henrik L. Hansens højloftede kontor er det vanskeligt ikke at føle historiens vingesus. På reolerne er der gamle, statistiske beretninger, som illustrerer den markante udvikling, landets sundhedsvæsen har gennemgået.
- Hvis man ser på de store linjer tilbage fra 1950´erne, hvor Grønlandskommissionerne indledte moderniseringsprocessen, må man sige, at der er sket en revolution, bemærker Henrik L. Hansen.
Revolutionen vender vi tilbage til. Først et kort sidespring til et vigtigt stykke grønlandshistorie, som udtrykkes gennem den bygning, hvor Landslægeembedet i dag holder til i. Huset ankom i sommeren 1940 som et byggesæt fra et amerikansk postordrefirma og blev opført som konsulat for amerikanerne, der påtog sig at beskytte og forsyne Grønland, da tyskernes besættelse af Danmark afbrød forbindelserne mellem København og Nuuk.
Mens det i Danmark blev til de fem onde år, åbnede en ny verden sig for Grønland med spændende forbrugsgoder og amerikanske kultur-impulser. Til gengæld stod det skidt til med folkesundheden, både før, under og efter krigen. Epidemier hærgede, tyfus, kopper og siden tuberkulose og børnelammelse gav store udfordringer, mødre døde i barselssengen, børnedødeligheden var høj og importerede kønssygdomme bredte sig.
Noget drastisk måtte gøres, så op gennem 1950´erne og 60´erne afsatte den danske stat store ressourcer til at forsøge at rette op på tingene. Formålet var at hjælpe befolkningen, men Danmarks anseelse i udlandet stod i høj grad også på spil.
Set med lægefaglige briller var fremskridtene betydelige:
- Der skete et stort ryk. Nu eksisterer der stort set ikke børnedødelighed. Heller ikke mødre-dødelighed. Vi har stadig problemer med tuberkulose, men på et helt andet niveau, siger Henrik L. Hansen
- I dag er der skabt et moderne sundhedsvæsen med højt specialiseret behandling. Vi har evakueringsmuligheder, som man slet ikke kunne forestille sig tidligere. Årligt behandles op imod 1.000 patienter i udlandet, siger Henrik L. Hansen.
Han har også har fungeret som landslæge på Færøerne og har derfor har et solidt grundlag for at drage sammenligninger mellem de to Rigsfællesskabslande:
- En forskel er blandt andet, at Færøerne sender langt flere til behandling i udlandet. Cirka 1.500 om året, altså over 50 procent flere, selvom befolkningerne er næsten lige store, bemærker Henrik L. Hansen.
»Rigtig svært«
I det øvrige Norden – Danmark, Sverige, Norge, Finland – undergår sundhedsvæsnerne i disse år voldsomme forandringer. Behandlingen centraliseres. Alene i Danmark investeres der over 40 milliarder kroner i såkaldte supersygehuse. Samme udvikling – dog i langt mindre målestok – er sket i Grønland.
- Det var af væsentlig betydning, at man fra 2009 og frem til 2011 etablerede regionssygehusene. Det skete selvfølgelig på bekostning af noget decentralt, men det løftede det faglige niveau for patienterne, bemærker Henrik L. Hansen.
Du kan læse hele artiklen og andre artikler gratis i anledning af Selvstyrets 10 års jubilæum. Du kan få den gratis avis ved at klikke på linket her.