Vore traditioner: Madlavning før og i dag

Hvad slags mad lavede inuit i gamle dage - og i dag? Et kulturarrangement i Katuaq tog tilhørerne på en madrejse - 200 år tilbage og frem til i dag.

I pausen kunne publikum nyde ræklinger, rensdyrkød og tran. Og selvfølgelig aromat.

Folk ankommer til Kulturhusets lille sal på en halvkedelig mørk tirsdag aften. De er kommet for at høre museumsmedarbejder i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Randi Sørensen Johansen fortælle om madlavning i gamle dage, og tre kokke, Aggu Broberg, Elisabeth A. Petersen og Inooraq Steenholdt, der vil tale om madlavning i dagens Grønland.

Det skriver avisen AG.

Jeg sætter mig til rette og er klar til at blive klogere på madlavning i gamle dage og i dag og måske også finde nogle hemmelige madlavningstricks. Lad os se.

Museumsmedarbejder Randi Sørensen Johansen fortæller om madlavningen i perioden 1800 til midten af 1900.

Køkkenmøddinger er skatkamre for hende og hendes kollegaer på Nationalmuseet. Ud fra køkkenmøddingerne har hun blandt andet kommet frem til, hvordan vores forfædres madvaner var for 200 år siden.

Dengang havde man ikke køleskabe, hvilket er jo ellers en stor fordel, hvis man vil opbevare mad i flere dage, uden at det rådner. Hvad gjorde man så? Vores forfædre lavede kødgrave og køddepoter med sten, på den måde bliver det muligt at opbevare mad i lang tid.

Der var heller ikke krydderier som aromat og salt, som vi i dag bare kan finde frem fra vores køkkenskabe. Kaar, sikke et privilegium vi har i dag, kan jeg som lytter ikke lade være med at tænke.

- Man brugte fiskekød, der er lagt til gæring. Der dannes ret meget fedt og smag, det var også en af de mange ting, vores forfædre elskede og havde stor gavn af, fortæller Randi Sørensen Johansen.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS