Vikingerne kom måske efter hvalrosser

Hvalrostand var omkring år 1.000 så værdifuldt og sjældent, at forskere mener, at det kan have været en stærk motivator for, at vikingerne fik lyst til at sejle hele vejen til Grønland for at bosætte sig og drive handel.

Teorien er dog ikke helt undersøgt endnu og derfor heller ikke bekræftet, men et nyt værktøj, som forskere ved Nationalmuseet i København har udviklet, gør det muligt at spore forskellen på hvalrostænder, der er fundet.

Det fortæller Jyllands-Posten.

- Det har været sådan et stort spørgsmål, hvor hvalrosserne er blevet fanget henne. Man har fundet hvalrostand mange steder, og man ved, at der må have været noget handel, men biologisk set er en grønlandsk hvalros magen til en islandsk, og det har gjort det umuligt at undersøge de her handelsruter, fortæller Karin Margarita Frei, seniorforsker ved Nationalmuseet.

Udviklet i Canada
- For første gang nogensinde har vi nu et lovende sporesystem. Det føles kæmpestort og på en måde lidt urealistisk.

Oprindeligt var det en gruppe canadiske forskere, der fandt ud af, at man kan se forskel på hvalrosser ved at undersøge indholdet af bly i deres tænder i stedet for indholdet af et stof, der hedder strontium.

Mange fund af hvalrostænder
Tidligere arkæologiske fund i Grønland konkluderer, at handlen med hvalrostand har været et meget vigtigt omdrejningspunkt for de grønlandske vikinger - også kendt som nordboerne. Men nu kan forskerne for første gang altså begynde at kortlægge for alvor og bevise, om denne teori holder.

Læs også: Nordboerne mæskede sig i sæler