urandebat
Video: Vandet fra elven i Narsaq smager godt
Interessegruppen uraninfo.org har produceret en lille video med direkte appel til Inatsisartut-politikerne
Torsdag tager de folkevalgte politikere i landets lovgivende forsamling endegyldigt stilling til Naalakkersuisuts principbeslutningsforslag om at ophæve den stærkt omdiskuterede nultolerance-politik over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding.
I den forbindelse har den partipolitisk neutrale og økonomisk uafhængige gruppe uraninfo.org lavet en lille video, som viser, hvordan der tappes vand fra Napasup kuua, elven i Narsaq, der ligger ved siden af Kuannersuit.
I videoklippet øverst i artiklen siger Kristian Stach Olsen, at elven er kold, og at vandet smager godt.
Vandet, som blev tappet i søndags, har siden været opbevaret på køl i en plomberet flaske og står nu på køl i Nuuk.
Vandflasken bliver onsdag eftermiddag sammen med underskrifter imod ophævelsen at nultolerance-politikken afleveret til formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen fra Siumut samt flere medlemmer af Inatsisartut.
Det sker i Inatsisartut klokken 15.30.
Se videoen øverst i artiklen
Læs mere om uraninfo.org's underskriftsindsamling mod uran