musik

Video: Rumænske væsener over Nuuks nattehimmel

Dansk musiker har valgt optagelser af nordlys til sin debut-video

Offentliggjort

Hun kalder sit musikprojekt Vâlvâ og Vera Sianna Hartvig hat netop udgivet sit debutnummer 'Atmosphere'

Til at ledsage det har hun valgt videoptagelser af nordlys i Grønland, som er optaget af landskabsfotografen Scott Halliday.

- Tanken om, hvor små og ubetydelige vi er på et kosmisk plan er vidunderlig og dybt foruroligende.

- I kosmisk størrelse er vi ikke andet end atomer, og samtidig har vi ikke fundet andet som kan sammenlignes med os derude – endnu.

- Og det er det ‘Atmosphere’ handler om, siger Vera Sianna til musikmagasinet Gaffa.

Videoklippene er hovedsagligt optaget i Nuuk.

Vera Sianna er fra Ringsted i Danmark. Hidtil har hun mest arbejdet med billedekunst, men nu har hun også kastet sig over musikken, der er inspireret af trip-hop-navne som Portishead og Massive Attack.

Ifølge Gaffa stammer kunstnernavnet Vâlvâ fra den rumænske myte om vâlverne, smukke kvindelige mytiske væsner, som beskytter naturen mod ødelæggelse.

Powered by Labrador CMS