pikkori
Video: Lars Møller vil opad
Lars Møller fra Nuuk har fundet sin vej - for to år siden begyndte han som elev på Sorø Gymnastikefterskole, siden har han vundet bronze i efterskolernes DM
'Haluu Sermitsiaq.
Jeg er en grønlænder, som bor i Danmark, og jeg har gået i gymnastik i to år.'
Sådan præsenterer Lars Møller Kristiansen sig på Sermitsiaq.AG's Facebook-side.
Han er 17 år og beretter kort om, at han er født i Nuuk, men at han valgte at tage et par år på efterskole i Danmark. Her har han på kun to år udviklet sig fra en jævn, god gymnast til en gymnast, som har vundet bronze ved efterskolernes DM i 2013.
- Mine fremtidsplaner er at uddanne mig til efterskolelærer efter gymnasiet, så vil jeg undervise i gymnastik og spring, siger Lars Møller Kristiansen til Sermitsiaq.AG.
Lars Møller Kristiansen går nu på Oure Kostgymnasium og har sendt redaktionen en video, der viser råstyrke, smidighed og mod.
Se vidoen øverst i artiklen