Vi kæmper stadig med sporene efter mørkelegene

Fagbladet Sygeplejersken har været i Grønland, hvor der blandt andet fortælles om, hvordan det er være tilkaldt arbejdskraft i et samfund, der på mange områder slet, slet ikke ligner det danske samfund.

Og fagbladet fortæller også om grønlands historiske skyggeside, som stadig trækker spor fra dengang, man legede mørkelege, og så op til i dag. En tidsrejse, der ikke er ret lang - og derfor står man den dag i dag med konsekvenserne fra mørkelegene. Nemlig de misbrugte børn:

- Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at hvert andet barn har været udsat for et overgreb af en eller anden art, siger Bente Juel, der er sundhedsplejerske i Ilulissat.

Hun kommer blandt andet ind på, at en af grundene til, at man står med så mange seksuelle overgreb på børn kan være, at man ikke retsligt har slået hårdt nok ned på voldtægtmænd, eksempelvis. Udefra har man set på grønlænderne som et naturfolk, og derfor har man retsligt heller ikke dømt voldtægter og overgreb efter samme målestok som i den vestlige verden: en voldtægt udløste kun en bødestraf.

- De misbrugte børn bliver selv mødre, og de reagerer forskelligt på deres egne børn. Set udefra kan de forældre virke mindre kompetente. Jeg har engang set en pige på halvandet år med kønssygdomme, siger hun til fagbladet.

Hun understreger derfor, at tilkaldt arbejdskraft skal sætte sig ind i kulturen og i sygdomsopfattelsen blandt patienterne, fordi de patienter man møder i Grønland kommer fra en kultur, man som dansker ikke har kendt noget som helst til.

Fagbladet Sygeplejerskens temanummer har rubrikken 'Det kræver hår på brystet at arbejde i Grønland'.

Du kan downloade hele nummeret via dette link på sygeplejersken.dk