Veteraner og fede rytmer

Anmeldelse:

Programmet var langt. Festivalen gik i gang med underholdning for de lattermilde, da Hinnarik kom på scenen, som den entertainer han er. Det første band, der kom på banen Tulleriit, havde lidt besvær med at få samspillet til at fungere, men fik til sidst styr på det og fik publikum med.

Pulsen faldt dog hurtigt, da Hinnarik overtog underholdningen, før overgangen til Qeqquaq. De sidste var dygtige, men de havde svært ved at få gang i publikum igen. Der var ingen tempo, som publikum higede efter, og musikken lød ens for dem der ikke kendte musikken.

Så kom veteranerne
Nu var det ved at være midnat. Forventningerne med veteranerne Sume var store, for gad vide hvordan de starter, og hvordan vil folk reagere?

Det blev en rigtig fed oplevelse. Lyden var høj og kunne mærkes i kroppen - eller var det indbildning? Nej, for selvom guitarsoloen glippede nogle gange, var samspillet på plads. Det var ærgerligt, at flere af musikerne havde problemer med at høre højtalerne. Men der var sort af mennesker, som sang og dansede. Alle numre var gamle kendinge, som folk var glade for at genhøre. Hvor tit er det også lige, at der er to trommeslagere på en gang? Det gav en lyd, som fik kroppen til selv at ville danse hele natten lang.

Aftenens overraskelse
Efter et ekstra nummer fra Sume, kom Jenseeraq på med sit band. Umiddelbart var navnet uheldig anonymt for skribenten, indtil nogen fortalte, at det var forsangeren til rockgruppen Uummat fra Nordgrønland. Et ungt band med forfriskende og dejlig rytmisk musik. Jenseeraq skuffede ikke. Tværtimod. Han kunne sagtens følge efter Sume med lyd og kvalitet. han var aftenens overraskelse.

Da skribentens teenageidol Zikaza endelig kom til kl. 2 om natten, var folk begyndt at være godt berusede. Siiva Fleischer og hans band leverede varen, men publikums beruselse gjorde det svært at nyde musikken optimalt. Men det havde nok også noget at gøre med, at det var det femte band, som kom på med Hinnarik som "pauseklovn".

Der var rigtig mange indtryk, som skulle modtages og bearbejdes. Men alt i alt var publikummerne glade og tilfredse, og sikkert godt ømme i kroppen efter dansen og hoppen til god musik - også skribenten.