Vellykket sammenkomst i Fredericia
Over 600 grønlændere og danskere samt parkens øvrige gæster havde fundet vej til Madsby Legepark i Fredericia, hvor en lille gruppe under Fællesforeningen Inuit kaldet 'Tænketank' havde sørget for godt vejr og et dejligt program
Der blev sunget, danset, grint. snakket og spist, da fællesforeningen 'Tænketank' holdt Grønlandsk-Dansk Familiedag lørdag.
Takket være de mange kor var der dejlig underholdning, det var både Ikerasak Aalborg, Kilitaq fra Skive, Vejlemi Erinaq, Paarnat fra Aalborg, Nasigfik fra Esbjerg samt solo optræden med trommedans af Steffine, Aalborg, og Lars Attermann en dansk sanger og tryllekunstneren Jørgen Fevres trylleshow – noget for såvel børn som voksne.
Der blev også holdt workshop. De tre workshop, hvor man selv kunne producere noget enten i ben hos Knud Erik eller Skind hos Katja eller perler hos Lars Peter blev også ivrigt besøgt af såvel voksne som børn. Herlig aktivitet, hvor resultatet kunne tages med hjem.
- Hvor var det godt vi var så mange fremmødte – men man jo altid godt kan være ensom blandt mange - hvis man ikke vil hinanden. Det ville vi alle dag – og derfor er der plads til endnu flere i fællesskabet næste år. Vi vil gerne være med til at nedbryde fordomme om hinandens kultur, lyder det fra arrangørerne 'Tænketank'.