Erfalasorput
Unge kristne siger undskyld
En udenlandsk gruppe, der samler penge ind for at kunne missionere i Grønland, undskylder for at have bragt sindene i kog ved at bruge Erfalasorput forkert
Undskyld!
Vi har fuld forståelse for, at der er mange følelser forbundet med det grønlandske flag, Erfalasorput. Og vi har ikke på nogen måde haft nogen intentioner om at udvise manglende respekt for det grønlandske folk.
Sådan lyder budskabet fra en gruppe unge kristne, The Greenland Iniative, på Facebook, efter at der er kommet flere reaktioner fra grønlændere på grund af gruppens brug af Erfalasorput.
På hovedet
Således har der på gruppens hjemmeside været et foto af flaget, der vendte på hovedet.
Men ifølge lederen af det kristne initiativ, Jesse Arthur, har der ikke været tale om nogen bevidst handling. Det omstridte billede er nu fjernet. Og tilsvarende er gruppens video på Youtube om projektet også blevet redigeret, så en række omstridte bemærkninger om projektet er fjernet, understreger lederen.
Du kan se det nye videoklip, der gør reklame for initiativet, her.
Og du kan læse mere om projektet på greenlandinitiative.com
The Greenland Iniative blev dannet i 2013, og gruppen håber at kunne have indsamlet nok penge til at rejse til Grønland i 2016.