Undersøgelse: Inuit har bedre balance end danskerne

Lægestuderende på Aalborg Universitetshospital er i disse dage i gang med at måle balanceevne, grebsstyrke og reaktionshastighed hos folk med inuit afstamning. Undersøgelserne har foregået i Nuuk den seneste måneds tid, og nu er det Sisimiuts tur fra denne uge.

- Umiddelbart synes vi, at det ser ret godt ud med balancen, men vi har ikke så mange igennem endnu, og det er svært helt at sige før vi har alt data i hus og kan sammenligne med det referencemateriale vi har fra en dansk befolkning, lavet i Danmark med samme metode, oplyser lægestuderende Jacob Bjerge Christensen til Sermitsiaq.AG.

Jacob Bjerge Christensen og Mads Blak Rønberg har valgt at undersøge førligheden hos grønlændere, da skiftende læger har undret sig over, at ældre grønlændere kan begive sig ud i fjeldet og generelt har god balance i sne og is, i forhold til danske jævnaldrende. Her påpeger de lægestuderende, at miljø og natur kan være afgørende grund til forskel for grebsstyrke, reaktionstid og balance i de to befolkningsgrupper.

Der er fundet sammenhæng mellem svagere balance og højere dødelighed blandt ældre danskere.

Grebsstyrke og reaktionstid

- Derudover ses der en stor sammenhæng mellem grebsstyrke og dødelighed i mange studier. Netop forskel på grebsstyrke blandt befolkninger fra forskellige steder i verden er derfor et meget interessant emne, siger Jacob Bjerg Christensen.

På Aalborg Universitetshospital er der udviklet et værktøj, hvor et Wii Balance Board fra en spil bruges til at måle balance, reaktionstid og styrke i arme og ben.

- Disse målinger kan bruges i forhold til at forudsige risiko for fald og således, hvor og hvordan man skal sætte ind, i forhold til at forebygge et eventuelt fald, fortæller han.

Alle generationer skal med

De to lægestuderende har været i Nuuk siden 19. september. Nu er det Sisimiuts tur, hvor de skal være i byen frem til 1. november. Til næste år forventer de to lægestuderende at udgive en artikel baseret på data fra undersøgelsen.

- Vi håber på, at man vil kunne bruge resultaterne i sin overvejelser om, hvordan man skal forebygge fald blandt grønlandske borgere i fremtiden. Man kan overveje, om faldforebyggelsen skal være anderledes end man f.eks. gør i Danmark, hvis borgernes svagheder ligger forskellige steder. Helt ideelt kan man måske bruge det til, hvordan man skal indrette offentlige bygninger og byrum for at gøre tilgængeligheden, så god som muligt for alle borgere, fortæller Jacob Bjerge Christensen.

De to lægestuderende undersøger de nævnte færdigheder blandt alle voksne i alle aldersgrupper.