Udstilling vækker opsigt: ”Perfekt timing”

Keramiker Kristine S. Kreutzmann konstaterer, at omverdenens fokus på Grønland også har en afsmittende effekt på interessen for kunsthåndværk fra verdens største ø. Det mærker hun tydeligt med udstillingen ”Kusanartuliat - Impressions & Expressions” på Bornholm

Værket ”4.500+” henviser til antallet af spiraler, der blev lagt op hos unge piger og kvinder i 1960’erne og 1970’erne. Kristine Spore Kreutzmann har formet 4.500 spiraler af porcelæn for at hjælpe de kvinder, der kæmper for deres sag i forbindelse med spiralkampagnen, som staten iværksatte.
Offentliggjort

- Det er jo perfekt timing i forhold til, hvor meget opmærksomhed, der er om Grønland lige nu, siger Kristine Spore Kreutzmann, der udover at være keramiker, KIMIK-formand også er kurator på en større udstilling med i alt 10 grønlandske kunsthåndværkere, inklusive hende selv.

Udstillingen ”Kusanartuliat - Impressions & Expressions” har været undervejs længe før præsident Trump satte sig på ny i Det Hvide Hus og genoptog sine tilnærmelser til Grønland. Men de seneste måneders massive omtale af det amerikanske bejleri har helt klart øget opmærksomheden på Grønland, bemærker Kristine S. Kreutzmann. Allerede under ophængningen af værkerne på Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård, mærkede hun en stor interesse:

- Det er jo perfekt timing i forhold til, hvor meget opmærksomhed, der er om Grønland lige nu, siger Kristine Spore Kreutzmann, der udover at være keramiker, KIMIK-formand også er kurator på en større udstilling med i alt 10 grønlandske kunsthåndværkere, inklusive hende selv.

Udstillingen ”Kusanartuliat - Impressions & Expressions” har været undervejs længe før præsident Trump satte sig på ny i Det Hvide Hus og genoptog sine tilnærmelser til Grønland. Men de seneste måneders massive omtale af det amerikanske bejleri har helt klart øget opmærksomheden på Grønland, bemærker Kristine S. Kreutzmann. Allerede under ophængningen af værkerne på Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård, mærkede hun en stor interesse:

Et udpluk af værkerne på udstillingen ”Kusanartuliat - Impressions & Expressions” fra kunsthåndværkerne Lisa Kreutzmann, Naja Rosing-Asvid, Mike Lynge, Ivalo Abelsen, Sofie Amondsen og Kristine Spore Kreutzmann.

- Mange folk kom forbi og kiggede, og alle syntes bare, det var så flot. Og at de kan se at grønlandsk kunsthåndværk er andet end (traditionelt udskårne, red.) tupilakker og nordlys, var dejligt, siger Kristine S. Kreutzmann.

Udstillingen rummer værker af Ivalo Christa Abelsen, Nadja Kreutzmann, Lisbeth Karline Poulsen, Liv Aurora Stender, Naja Rosing-Asvid, Sofie Amondsen, Lisa Kreutzmann, Hanne Bruun og Mike Lynge. Der er blandt andet papir af grønlandske planter, skulpturer af sælskind og drivtømmer, smykker og smukke anorakker i nutidigt design.

- Folk skal se, hvor mange forskellige materialer vi bruger – og hvor forskellige vi er, siger Kristine S. Kreutzmann.

Spiraler af porcelæn

Selv har hun et enkelt værk med, der til gengæld har krævet lang tid og megen tålmodighed: 4.500 små hvide porcelæns-spiraler.

De er en kommentar til spiralkampagnen, udført af den danske stat i 1960’erne og 1970’erne, der skulle mindske befolkningstilvæksten i Grønland i de år.

- Jeg fik ideen til porcelænsspiralerne og blev nødt til at gennemføre det. Men det var først dér på udstillingen, at jeg så, hvor mange, der egentlig var. Og jeg blev ret rørt, fortæller Kristine S. Kreutzmann.

Hun er selv uddannet fra Det Kongelige Danske Akademis skole for kunsthåndværk på Bornholm, og for hende var det en dejlig oplevelse at komme tilbage til øen, hvor hun sidst var for 10-11 år siden.

- Der kom nogle af mine gamle klassekammerater, og ældre kunsthåndværkere, der også kendte Anne-Birthe Hove. Så det var hyggeligt. Og superskønt at komme tilbage med en grønlandsk udstilling, siger keramikeren.

Bornholm har stolte kunsthåndværkertraditioner, især inden for keramik, glas og tekstil, og derfor var det også mere end naturligt at planlægge en udstilling med kunsthåndværk fra Grønland – fra en ø til en anden.

Fra Bornholm skal udstillingen videre til Sverige og andre nordiske lande for endelig at slutte i Nuuk, hvilket formentlig bliver til næste år.

. De tre værker af strikket pels bærer titlen ”Hvem har taget min blomst?” af Liv Aurora Stender henviser til spiralkampagnen fra 1960’erne og 1970’erne i Grønland. ”Blomsten repræsenterer deres mødom, det strikkede pels er det der kommer ud af skeden når en spiral bliver lagt op. Et vidensbyrd om, deres blomst er taget” forklarer kunstneren i kataloget om sine værker. .

Promovering af grønlandsk kunst

Udstillingen er skabt i regi af det kommende Grønlands Nationalgalleri for Kunst, hvor det er besluttet, at der skal reklameres ude i verden for Grønlands kunst og kunsthåndværk.

Det er et arbejde Kristine S. Kreutzmann også er involveret i, som bestyrelsesmedlem af fonden for Nationalgalleriet. Her sidder også Lars Kærulf, tidligere direktør for Bornholms Kunstmuseum, som var behjælpelig med at skabe kontakt til Grønbechs Gård. Udstillingsstedet rummer ni gallerier som alle havde fernisering den samme dag.

Der var derfor rift om gæsternes gunst.

Men det virkede som om den grønlandske udstilling trak de fleste, siger Kristine S. Kreutzmann.

- Der var i hvert fald flest vinglas tilbage i vores rum, da det sluttede, griner hun.

Udstillingen, der er støttet af Selvstyret, NAPA og Augustinus Fonden, kan ses frem til den 29. juni 2025.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS