Nuuk

Udstilling: Østgrønlandske billedtæpper

Fredag slår Grønlands Nationalmuseum dørene op for en ny særudstilling af billedtæpper med østgrønlandsk tema

Offentliggjort

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv slår fredag dørene op for en ny særudstilling af billedtæpper med østgrønlandsk tema, der er lavet af Anne-Mette Holm.

Anne-Mette Holm har boet otte år i Kulusuk fra 2005 til 2013 og er stærkt inspireret af den østgrønlandske kultur, natur og folklore.

Det skriver Grønlands Nationalmuseum i en pressemeddelelse.

Udover de broderede billedtæpper har Anne-Mette Holm designet seks viskestykker med grønlandsk inspireret motiver, som museet gennem flere år har solgt fra museumsbutikken.

Besøgende kan lørdag og søndag i tidsrummet 13 til 16 møde Anne-Mette Holm i udstillingen til en uformel snak om hendes kunst.

Powered by Labrador CMS