Tukumminnguaq modtager certifikat som menneskerettighedsforkæmper

Efter særlig kursus for oprindelige folk i FN modtog Tukumminnguaq Olsen et certifikat som forkæmper for menneskerettigheder

Tukumminnguaq Olsen har i år deltaget ved kursus for oprindelige folk under Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights. Her har hun modtaget et certifikat som bevis på, at hun nu er menneskerettighedsforkæmper.
Offentliggjort

Tukumminnguaq Olsen har i år deltaget ved kursus for oprindelige folk i FN under Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights.

Her har hun modtaget et certifikat som bevis på, at hun nu er menneskerettighedsforkæmper.

- Vi lærte om FN systemet, international menneske rettigheders mekanismer, særligt om oprindelige folk og hvordan vi kan bruge dem i vores arbejde, siger Tukumminnguaq Olsen i en pressemeddelelse.

Pikialasorsuaq

Kurset for oprindelige folk indeholder capacity building samt bedre viden om FN systemet så kursisterne kan i deres respektive lande advokere bedre for deres rettigheder.

Udover kurset skulle kursisterne deltage i Expert Mechanism on the Rights of Indigenous Peoples (EMRIP), en af de tre mekanismer de oprindelige folk har i FN. Der havde Tukumminnguaq muligheden for at udlevere et statement på tre minutter.

- Min anbefaling til EMRIP var at inkludere ICC’s projekt om Pikialasorsuaq til EMRIP’s undersøgelse, samt ønsket fra Inuit i Pikialasorsuaq skal respekteres og findes løsning for både fra Grønland og Danmark.

Oprindelige folks rettigheder

- Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP) artikel 26 og 36 som Danmark har adopteret på vegne af Grønland siger at oprindelige folk har ret at bruge til deres traditionelle lande samt oprindelige folk der er adskilt af internationale grænser, har til at opretholde og udvikle kontakter, relationer og samarbejde, dette er ikke kun et problem i Grønland men alle Inuit lande i Chukotka, Alaska, Canada og vores land, selvom der i andre lande har været muligt at udvikle fri rejsezoner heriblandt Schengen aftalen og Jay-Treaty fra USA og Canada, fortæller Tukumminnguaq Olsen.

Hun siger, at Grønland har brug for flere, der kender til den internationale arbejde herunder menneskerettigheder.

- Især om de oprindelige folks rettigheder, derfor vil jeg gerne opfordre grønlændere og herunder vores fælles frænder Inuit til at ansøge, siger hun, der oplyser, at man kan lære mere om kurset på OHCHR’s hjemmeside undet Indigenous Fellowship Program, ansøgning til kurset til næste år er netop i sidste uge blevet lanceret.

Powered by Labrador CMS