Thornstone

Ny lyd, nyt album og ny video fra Thornstone

Thornstone består af Kuno Hammond (vokal og guitar), Miki Olsen (bass), Ejner Grønvold (guitar) og Inunngu Nielsen (trommer). På indspilningen spiller Martin Zinck (kendt fra bl.a. DDR og Nanook) også med.
Offentliggjort

Debut albummet fra Thornstone har fået titlen "Been a fighter", og er skabt i FrozenMedia's lydstudie Kassoq i 2011 med Ib Uldum bag mixerpulten.

Bandet er oprindeligt fra Ilulissat og består af Kuno Hammond (vokal og guitar), Miki Olsen (bass), Ejner Grønvold (guitar) og Inunngu Nielsen (trommer). På indspilningen spiller Martin Zinck (kendt fra bl.a. DDR og Nanook) også.

Albummet har 11 skæringer, og med det nye album "Been a fighter" har THORNSTONE søgt mod et pågående og rocket udtryk. Der er sat strøm til guitaren og power i trommerne. Gruppen beviser på deres første udgivelse, at de, med deres egen lyd, er et band, man ikke kan sætte i bås.

Teksternes mørke poesi handler om tiden, vi lever i. Djævlen er inde. Angsten, drømmene, søgende sjæle og skæve landskaber.

Dobbeltheden i Albumtitlen 'Been a fighter' antyder, at der er aggression og skrøbelighed i musikken - som i Kaassassuks skrig!

Førstesinglen 'Sussa igloo' handler om en verden ude af kontrol, som passager på et løbskt tog!

Thornstone kan fanges live til enkelte koncerter i Ilulissat til efteråret og drager på turné i 2012.

Powered by Labrador CMS