Teaterchef raser: Politikerne har ikke forstået hvor vigtig kulturen er

Først den ene vej, så den anden og tilbage igen. Omtrent sådan føler teaterchef Susanne Andreasen fra Nunatta Isiginnaartitsisarfia det efter, at hun har læst forslaget til finansloven for 2019.

Nationalteatret står nemlig til at miste 3 millioner kroner, som det fik tilført ved aftalen om finansloven for 2018, som blev indgået mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq.

- Vi havde den klare opfattelse at bevillingen på de 3 millioner kroner i finanslovsaftalen for 2018 ville blive videreført. Men vi er åbenbart en kastebold i det politiske spil.

Nedskæring i 2013

Og det er ikke første gang at Nunatta Isiginnaartitsisarfia føler sig som kastebold. Oprindeligt var bevillingen på 10 millioner kroner. Da der i 2013 skulle findes 3 millioner kroner på grund af KNRs skimmelbefængte bygninger, blev hele det beløb taget fra Nationalteateret.

- Muligheden for at planlægge langsigtet er slet ikke til stede, siger Susanne Andreasen.

- Vi ved ikke om vi er nødt til at skulle fyre folk for at få det til at løbe rundt og vi har meget svært ved at leve op til de formål som vi er underlagt i teaterloven.

Skal binde landet sammen

Inden for budgettet af de nu afsatte 7,4 millioner kroner skal Nunatta Isiginnaartitsisarfia drive skuespilskolen, hvilket koster de første omtrent 2 millioner. Dertil kommer de faste daglige udgifter, og så er der ikke mange penge tilbage til at sætte forestillinger op og til at komme på turné rundt i landet. En enkelt turné kan hurtig løbe op i en halv million kroner. Så de manglende 3 millioner kan ramme hårdt.

- Nedskæringen vil blandt andet ramme vores turnévirksomhed rundt omkring i landet. Det er alvorligt, da vi mener, at kulturen skal binde os sammen som land. På vores turnéer kan vi tydeligt mærke, at befolkningen rundt omkring i landet ligefrem tørster efter kunst og kultur.

I forvejen skriver teaterchefen en ansøgning til en fond omtrent en gang om ugen for at teatret kan leve op til sine mål om at nå ud i hele landet. Hun mener, at politikerne ikke har forstået, hvor vigtig kulturen er. For hende er det selve det, som binder et folk sammen.

- Debatten om kultur bliver efter min mening ofte ført på et for lavt niveau. Man mangler det større perspektiv af alt det, som kultur kan. Det er som om politikerne blot opfatter det som flødeskum, som man kan vælge til eller fra.

Kultur afgørende på vej mod selvstændighed

Som eksempel på teatrets beydning nævner hun den store Amatørteaterfestival med 100 deltagere fra Kullorsuaq, Innaarsuit, Qasigiannguit, Aasiaat, Ilulissat, Paamiut, Qaqortoq og Tasiilaq, som Nationalteatret afholder netop nu. Et projekt, der for de unge deltagere betyder meget mere, end blot at stå på en scene.

- Vi kan se, at de unge vokser som mennesker mens de arbejder med teater. Mange af dem slæber rundt og problemer og dette giver dem virkelig et boost til deres videre liv. Det er aspekter som dette, der ofte bliver overset i debatten.

Når der er sat et mål om selvstændighed, og der dermed skal opbygges en nation, så ser Susanne Andreasen kulturen som helt central i den sammenhæng.

- I lyset af debatten om selvstændighed må jeg blot sige: Når vi ikke har kulturen, hvad har vi så tilbage?