viralt

Tasiilaq set af halv million på fire dage

En polsk vlogger, der laver video-blogs fra Tasiilaq, har fået mere end 500.000 klik på sine opdateringer fra Østgrønland

Offentliggjort

Vilde ture på kælkebakken, slædehunde, kirkegården og et barn, der spiser ispind i sneen bliver set og kommenteret af især de mange polakker, der interesserede følger Krzysztof Gonciarzs filmklip på youtube.

Læs: Youtuber laver bikinifotos i Grønland

Den unge polak er en af de populære mediepersonligheder, der har held til at få sponsoreret sine rejser rundt i verden til gengæld for den reklame, der følger med.

Hvor er eskimoerne?
Nu er han så landet i Østgrønland, hvorfra han lægger film under titlerne ”So this is Greenland” og ”Where are the Eskimos?”.

Læs: Bikinipige lokker turister til

I alt fire film har han offentliggjort hen over de sidste fire dage, men kun de to første er forsynet med engelsk undertekst. Ellers foregår det på polsk.

Uanset sproget giver filmen dog et indblik i især naturen, men man møder også flere af byens indbyggere og kommer desuden med på en rundtur på museet.

Find filmene her.

Powered by Labrador CMS