se billeder
Tamassa er fremtidssikret
Efter en usikker tilværelse, grundet usikre årlige bevillinger, kan Tamassa i Aalborg nu i ro og mag planlægge sine aktiviteter år frem i tiden
Det startede som Perput, et værested i Slotsgade for grønlændere i Aalborg og omegn, men med en konstant usikker fremtid for såvel ansatte som brugere. Nu hedder værestedet Tamassa og er nu en permanent bevilling på finanslovens satsmidler. Det gør, at Det Grønlandske Hus i Aalborg har lejet sig ind i cirka 350 m² stort lejemål på Ågade 9 i Aalborg.
Tamassa har siden udviklet sig fra at være et værested til et aktivitetscenter, hvor grønlændere og andre bydes velkommen for at være uformel sammen. Men stedet tilbyder også undervisning, terapier, integrationstiltag, foredrag og besøg ud af huset er planlagt, melder Stine Nicolajsen, der står for den daglige drift af Tamassa. Hun har også fået fremtidssikret sin ansættelse. Hidtil har hun kun været ansat i et år af gangen.
De nye rummelige lokaler på Ågade, skal udover den daglige drift med faciliteter til brug for daglige brugere også bruges af alle med tilknytning til Grønland, foreningerne i Nordjylland, de studerenes organisation Avalak i Aalborg og andre Grønlandsrelaterede der måtte have brug for lokaliteter centralt i Aalborg.
De daglige brugere har i den forløbne uge, siden udflytning fra Slotsgade, haft travl med at indrette de nye faciliteter og har gjort det med glæde og forventning.
Tamassa i Ågade ligger blot 2-3 minutters gåafstand fra busterminalen og banegården.