Svømmehallen lukker til nytåret
Kommuneqarfik Sermersooq melder, at den midlerdige lukning af svømmehallen Malik er udskudt til den 1. januar 2026. Det forventes, at renovering af svømmehallen tager et år.
Der er lagt en plan for, at svømmehallen Malik lukker midlertidigt per 1. januar 2026.
Foto: KHR Architecture
Renoveringen af svømmehallen i Nuuk bliver udskudt til 1. januar 2026. Det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq på sin hjemmeside.
Ifølge den oprindelige plan skulle svømmehallen lukkes midlertidigt fra 1. juli. Men lukningen er nu udskudt, efter at de bydende entreprenører trak sig kort før licitationens slutning. Projektets tidsplan er derfor blevet justeret.
Kan lukkes med kort varsel
Dog advarer kommunen om, at ventilationsanlægget er i kritisk stand.
Hvis anlægget svigter, kan det blive nødvendigt at lukke svømmehallen med kort varsel.
– Vi holder borgerne løbende opdateret og informerer så hurtigt som muligt, hvis situationen ændrer sig, lyder det fra kommunen.
Brugere af svømmehallen opfordres til at holde øje med kommunens meddelelser.
Det er tidligere oplyst, at renoveringen af svømmehallen kan tage mellem 10 og 12 måneder.