Super-show i Nuuk
Infernal indtog Inussivik fredag aften, med et supershow der begejstrede ungdommen. I aften holder de koncert i Qaqortoq

Infernal kom og sejrede, sådan kan fredagens koncert med det danske pop-band Infernal beskrives med en sætning.
Koncerten der varede fra 23 til lidt over midnat, var en farverig oplevelse for publikum i Nuuk. Scenen, koreografien, og musikken kunne beskrives som en blanding af et broadway-show med humor, tilsat hård dansetechno.
Det livbekræftende show livede ungdommen i Nuuk op. Publikum piftede, dansede, og klappede til det helt store guldmedalje, da Infernal med Lina Rafn og Paw Lagermann i front, gav den hele armen. Sange som "From Paris to Berlin" og "Downtown Boys" blev spillet, udover sange fra bandets 11-årige levetid.
- I har været et fantastisk publikum, udbrød frontmanden i Infernal Paw Lagermann fra scenen, da koncerten skulle til at slutte lidt over midnat. Paw Lagermann fortalte publikum, at det ellers var planen, at Infernal skulle have holdt koncert i Grønland for ti år siden. Men at planen dengang gik i vasken, på grund af forskellige ting.
Forsangerinden i Infernal Lena Rafn skiftede scenetøj ikke mindre en fem gange i løbet af lidt over 1 time. Hun var ligeledes begejstret for at være i Grønland.
- Hold kæft, hvor er det fedt at være i Grønland, udbrød Lina Rafn oppe fra scenen i Inussivik, mellem en af numrende.
Inussivik gyngede i takt med de forskellige hits, der kom ud af højtalerne, selv en skotsk sækkepibe kunne opleves, og når man ser bort fra, at der ikke var en eneste siddeplads i Multihallen under koncerten, og at garderobefolket ikke havde helt styr på hvor de enkelte jakker lå, så var arrangementet et succes.
Selv en Tulip pølsevogn var stillet op, med pølser til de sultne og der var øl, sodavand, og spiritus til de tørstige.
De unge i Qaqortoq kan glæde sig til lørdag aften, hvor Infernal vil holde koncert i byen. Det bliver en oplevelse for livet.