Studie giver nyt bud på, hvorfor vikingerne pludselig forsvandt fra Grønland

Forskere har en ny forklaring på det omdiskuterede spørgsmål om nordboernes forsvinden.

Det nye studie udmærker sig ved at bygge på prøver, der er indsamlet lige der, hvor nordboerne har levet. Her ses sø-sediment-prøverne, der er opsamlet fra en sø.
Offentliggjort

Det bliver kaldt et af verdens mest diskuterede forsvindingsnumre, i hvert fald blandt forskere, og det sker da også med jævne mellemrum, at ny forskning mener at have svaret på det store mysterie fra senmiddelalderen:

Hvorfor forsvandt vikingerne fra Grønland?

En vedholdende teori lyder, at det var faldende temperaturer - en ‘lille istid’ - der fik de grønlandske vikinger, der også kaldes nordboerne, til at forlade deres bosættelser.

Den teori bliver nu udfordret af et nyt studie:

- Det, vi har opdaget, er, at mens temperaturen næsten ikke ændrede sig i løbet af den nordiske bosættelse i det sydlige Grønland, blev det med tiden gradvist mere tørt, siger studiets hovedforfatter Boyang Zhao i en pressemeddelelse fra University of Massachusetts Amherst, skriver Videnskab.dk.

Dyrkede græs og havde husdyr

Tørke fik altså nordboerne til at forlade Grønland, ifølge studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Nordboerne levede i det sydlige Grønland i perioden fra år 985 til 1450, og de trivedes i bosættelsen, der fandtes to steder:

Østerbygden på Grønlands sydspids og Vesterbygden i Godthåbsfjorden.

Da befolkningen i Østerbygden var på sit højeste, bestod den af omkring 2.000-2.500 indbyggere. De ryddede jorden for buske og dyrkede græs, som deres husdyr, blandt andet køer, geder og får, kunne spise af, og de fangede hvalrosser og handlede med elfenben, der i Europa blev brugt til at lave højt værdsatte og værdifulde kunstværker, som kun de rigeste havde råd til.

Ingen vikinger da Egede kom

Da den danske præst Hans Egede i 1721 gik i land i Grønland med et håb om at finde vikinger, han kunne kristne, var de imidlertid væk. Og det havde de faktisk været i 300 år.

Studiet er det første, der forsøger at finde svar på deres forsvinden, ved hjælp af prøver, der er indsamlet der, hvor bosættelserne har ligget. Det forklarer professor i geovidenskab ved University of Massachusetts Amherst, Raymond Bradley, der er medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.

Forskerne finder altså ingen tegn på væsentlige temperaturændringer, i den periode nordboerne levede i de grønlandske bosættelser. Til gengæld ser de, at området gik gennem en gradvis udtørring.

Nordboerne har været afhængige af at kunne oplagre foder om vinteren, indtil deres dyr kunne komme på græs igen. Det er forskernes hypotese, at en langvarig tørke var det, der tippede balancen og fik nordboerne til at opgive bosættelserne, der i forvejen kan have været pressede.

Ingen mad til dyrene

Tørken nåede sit højdepunkt i 1500-tallet, og der var nordboerne altså for længst smuttet.

Et tørt klima kan ikke have undgået at gøre levevilkårene sværere for nordboerne, blandt andet fordi det har gjort det sværere at holde dyr. Det fortæller Catherine Jessen, seniorforsker ved Nationalmuseet.

Hvis græsset visnede væk, kunne man nemlig ikke fylde lageret op.

- Dengang var det endnu vigtigere at høste græs nok til overvintring, da man ikke bare kunne importere mere foder – så var man måske nødt til at slagte dyrene, afslutter Jessen til Videnskab.dk.

Powered by Labrador CMS