Paamiut

Stor udstilling om Grønnedal til Paamiut

62 store fotografier fra den tidligere mineby Ivittuut og flådestation Grønnedal kan opleves på byens museum

Grønnedal, 2012
Udstillingen består af store farvefotografier med motiver fra Grønnedal, Ivittuut og omegn
Offentliggjort

Er du historisk interesseret og bor i Paamiut, kan du hele sommeren opleve 62 store fotografier fra den tidligere mineby Ivittuut og flådestation Grønnedal på byens museum.

Fotografierne har været udstillet på Sophienholm i Kgs. Lyngby nord for København i 2015, da Lyngby-Taarbæk er venskabskommune med Kommuneqarfik Sermersooq, samt på Naturama i Svendborg og i Nuuk Center. Og nu er udstillingen kommet til Paamiut, inden den skal videre.

Læs: Stor udstilling om Grønnedal

Glemt perle
Udstillingen består af store farvefotografier med motiver fra Grønnedal, Ivittuut og omegn. Med fotoudstillingen forsøger arkitekt Peter Barfoed, der også står bag projektet, at illustrere de bygningsmæssige kvaliteter og muligheder, der er både i Ivittuut og Grønnedal.

Læs: Fptoudstilling sætter fokus på Ivittuut og Grønnedal

Kronjuvel
Han betegner området som en af Grønlands kronjuveler, der desværre er ukendt for de fleste. Men det forsøger udstillingen at råde bod på.

Peter Barfoed er vokset op i Ivittuut fra 1952 frem til 1965, hvor familien flyttede retur til Danmark. Og senere har han besøgt området adskillige gange.

Stort galleri: Perlen som skal fjernes

Arkitekten har ofte advokeret for, at det er forkert af forsvaret at lukke Grønnedal, efter at søværnet stoppede med at bruge flådestationen i 2012.

Powered by Labrador CMS