Stenmesse for sidste gang

Lørdag og søndag blev der udstillet smykker og sten i kantinen på Sanaartornermik Ilinniarfik. Smykke kunstnere fra Uummannaq, Sisimiut, Nuuk og Sydgrønland udstillede deres håndværk.

Palle Møller fra Smykkeværkstedet i Nuuk var så uheldig, at alle hans udstillingsgenstande var blevet forlagt af Air Greenland.

- Jeg blev nødt til at vise mine smykker og sten på min bærbare computer, fordi min kuffert med mine udstillings genstande ikke nåede frem til Sisimiut til Stenmessen. De var simpelthen blevet efterladt eller sendt et forkert sted hen af Air Greenland, siger han.

Interesserede fik derfor forevist Palle Møllers mange arbejder på en skærm.

Palle Møller fortalte, at han gennem årene har beskæftiget sig med mange forskelligartede ting såsom taxachauffør, havnearbejder og meget andet, men på det sidste havde han koncentreret sig om at arbejde med sten og smykker under sit kunstnernavn: Kassoq.

Tuttupit fra Narsaq

Peter Lindberg fra Narsaq, have taget den lange vej fra syd i håb om at skabe mere interesse for hans arbejde. Han ustillede sin sten og smykker, og kunne fortælle, at han efterhånden sælger sine ting over hele kysten.

Blandt andet er han kendt for sin Tuttupit fra Narsaq området.

Nuuk er storaftager af hans arbejder, og flere steder på kysten har hoteller også hans smykker liggende.

I dagens anledning havde han sin nevø med til at hjælpe med ”markedsføring”. Marius Lindberg fandt det spændende at hjælpe sin onkel med udstillingen.

- Ud over min smykke fremstilling er jeg begyndt at arrangere geologi ture ind i landet bag Narsaq, et områder hvor jeg kender geologien godt, og hvor jeg løbende finder nye spændende områder med gode smykke sten. Det er spændende at udvikle nye produkter, og der har været god interesser for geologi turene.

Allerede i år, der var hans første år med dette produkt, er det gået rigtigt godt. Derfor er det noget, Peter Lindberg agter at fortsætte med i fremtiden.

Du vandrer rundt i Kuannersuit (Kvanefjeldet), hvordan har du det med diskussionen omkring minedrift?

– Jeg har det fint med de forberedende undersøgelser og håber inderligt på, at minen kommer i gang. Nu har jeg i mange år vandret rundt på kvanefjeldet, og jeg er ikke blevet selvlysende endnu, griner Peter Lindberg.

Stenklubben lukker og slukker

I mange år har Bjarne Ljungdahl brugt fritid og energi på at drive Grønlands Stenklub, hvor stenentusiaster har en platform for at kommunikere med omverden. Det er også stenklubben, som holder stenmesserne.

- Men denne tid er desværre forbi, oplyser Bjarne Ljungdahl, der har været formand for stenklubben i de 11 år, den har eksisteret.

- Myndighederne gør det umuligt for os lokale små entusiaster at forsætte vores arbejde med stenindsamling og smykkefremstilling, idet det kræver meget vanskelige godkendelses procedurer og licenser, hvor hver enkelt ansøger skal tjekkes på alle mulige og umulige måder. Der burde simpelthen laves en bagatel grænse, før der kræves speciel tilladelser for lokale personer. Vi har gennem en tid, de sidste 3 år, været i dialog, eller måske mere rigtigt udtalt, fået dikteret vores muligheder fra myndigheder. Denne form for manglende vilje til at indgå i en reel forhandling betyder, at vi ikke ønsker at bruge mere af vores tid i forhold til denne manglende forståelse for de lokales behov blot for at prioritere de multinationale selskaber, siger Bjarne Ljungdahl, der er initativtager til både stenklub og stenmesser.