Små gryder Børn i Grønland bliver hørt

Måling ved UNICEFs kampagne om forældreansvar viser, at børnene har haft stor succes med at råbe deres forældre op, skriver UNICEF

Grønlandske børn bliver hørt efter landsdækkende kampagne som UNICEF og selvstyret har igangsat, det skriver UNICEF.
Offentliggjort

Nakuusas kampagne ”Suli anaanamik! Suli Ataatamik!” Mere mor og mere far slår igennem, det skriver verdens største humanitære børneorganisation, FN baseret, UNICEF lørdag.

- Hele 94 procent af de grønlandske forældre kender til kampagnen ’Mere mor og far!’, som siden oktober 2012 har sat fokus på forældreansvar i Grønland. 62 procent af forældrene siger, at kampagnens budskaber tilmed har givet dem anledning til at tænke over forholdet til deres børn. Det viser en måling, UNICEF Danmark og Selvstyret har fået lavet i forbindelse med en evaluering af kampagnens effekt, skriver UNICEF på deres hjemmeside unicef.dk.

Generalsekretær i UNICEF Danmark Steen M. Andersen er stolt.

- Vi vidste godt, vi var nået rigtig langt ud med de grønlandske børns budskaber, men at vi har nået så mange, er jo fantastisk! "Det giver håb om bedre forhold for børn og unge i hele Grønland. Det giver håb om bedre forhold for børn og unge i hele Grønland, siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Steen M. Andersen.

Socialminister sender hilsen
- De bedste hilsner til Grønland der i dag fejrer børnene. Kampagnen "mere mor og far" har sat fokus på, at grønlandske børn ønsker mere opbakning fra deres forældre. Synes, det er en flot kampagne om forældreansvar der er blevet lavet. Og flot at nogen og halvfems procent af grønlandske forældre har hørt om den! Håber den vil hjælpe de grønlandske børn! Skriver Karen Hækkerup, socialminister, på sin facebookside.

Kaffemik lørdag i Maniitsoq
- Alle har en chance til at få et godt liv, siger Nakuusas programleder Arnavaraq Jørgensen til UNICEF.

- Undersøgelser og erfaringer viser, at børn, som har det meget svært, kan vokse op og få et godt liv, hvis bare én voksen har betydet eller gjort noget særligt for dem. Vi vil gerne vise, hvordan man kan blive en tryg voksen for et barn, der har det hårdt, siger Arnavaraq Jørgensen.

Børnepanelet som i disse dage holder møde i Maniitsoq fejrer den nationale mærkedag Børnenes Dag i dag den 1. juni, hvor man regner med, at 500 borgere kommer til kaffemik, optog og festligheder i byens sportshal, oplyser UNICEF.

Kampagnen ’Mere mor og far!’ udspringer af det femårige samarbejdsprojekt NAKUUSA, som UNICEF Danmark og Selvstyret indledte i januar 2011 med det formål at styrke børns rettigheder i Grønland. Budskaberne har blandt andet været udfoldet i syv spots på Grønlands landsdækkende tv, på plakater, i en gratis inspirationsbog til forældre og i budskaber på Arla mælkekartoner.

Powered by Labrador CMS