Skal vi bygge for de levende eller de døde

To frimærker rummer et aktuelt dilemma.

Grønlands Nationalmuseums mangel på magasiner blokerer for en hjemtagning af mumier og kranier.
Offentliggjort

De 53 europæiske postvæsener, som er medlem af sammenslutningen PostEurop, udgiver hvert år frimærker med et fælles tema. 

I 2025 gælder det arkæologiske fund, og det grønlandske postvæsen Tusass vælger Qilakitsoq-mumierne og Kingittorsuaq-runestenen. Motiverne på de to frimærker, der udkommer i denne uge, er tegnet af tatovør og forsker i Inuit-tatoveringer Maya Sialuk Jacobsen.

De 53 europæiske postvæsener, som er medlem af sammenslutningen PostEurop, udgiver hvert år frimærker med et fælles tema. 

I 2025 gælder det arkæologiske fund, og det grønlandske postvæsen Tusass vælger Qilakitsoq-mumierne og Kingittorsuaq-runestenen. Motiverne på de to frimærker, der udkommer i denne uge, er tegnet af tatovør og forsker i Inuit-tatoveringer Maya Sialuk Jacobsen.

Qilakitsoq-mumierne, seks kvinder og to børn, blev fundet i 1972 på nordsiden af Nuussuaq-halvøen. Et omfattende forskningsprojekt giver en vigtig indsigt i livet for Inuit i slutningen af 1400-tallet. 

Kingittorsuaq-runestenen blev fundet i 1824 på en lille ø 20 kilometer nord for Upernavik. Med sine runer dokumenterer stenen, at nordboerne på deres fangstrejser nåede højt mod nord.

Qilakitsoq-mumierne er udstillet på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk; Kingittorsuaq-runestenen befinder sig på Danmarks Nationalmuseum i København. Dermed rummer frimærkerne ikke alene to vigtige fund fra Grønlands fortid, men også et aktuelt dilemma.

Politisk nøl

Grønlands Nationalmuseum overtog sidste år fem mumier samt skeletdele fra yderligere 50 menesker, som en amerikansk antropolog røvede i 1929 fra en gravplads på øen Uunartoq i Sydgrønland. Mumierne og skeletdelene befinder sig i dag på Panum-Instituttet i København, hvor de er opbevaret sammen med et stort antal kranier og knogler, ligeledes fra Grønland. 

Grønlands Nationalmuseum har uomtvisteligt ejerskabet til disse dele af afdøde grønlændere, men et ønske om at hjemtage kranier og mumier blokeres af manglende magasinplads i Nuuk. 

Grønland overtog ansvaret for museumsvæsenet 1. januar 1981, og manglen på museumsmagasiner blev senest debatteret på Inatsisartuts forårssamling 2022. Et forsigtigt skøn anslog for tre år siden byggeprisen til 80 millioner kroner på grund af de særlige krav, som stilles til temperatur og luftfugtighed for at sikre en forsvarlig opbevaring af menneskelige dele. 

Det rejser et principielt spørgsmål: – Skal vi bygge for de levende eller de døde? 

I den ideelle verden er svaret »både/og«, men med begrænsede anlægsmidler i landskassen har Naalakkersuisut foreløbigt valgt de døde fra. Heller ikke en sektorplan for Grønlands Nationalmuseum, som Naalakkersuisut lovede færdig ved udgangen af 2022, er endeligt godkendt. Og uden sektorplan, ingen midler til museumsmagasiner; heller ikke på finansloven 2025. 

I mellemtiden ligger grønlandske mumier og kranier i en kælder under Panum-instituttet i København. Museumsbutikken i Nuuk sælger dog en kopi af Kingittorsuaq-runestenen for 250 kroner.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS