Danmark

Simon Lynge med på Copenhagen Songwriters Festival

Flere grønlandske navne spillede på afslutningsaftenen

Simon Lynge fotograferet under en tidligere koncert
Offentliggjort

Albumaktuelle Simon Lynge var blandt de grønlandske navne, som optrådte søndag på Copenhagen Songwriters Festival i København.

På den fem dage lange festival optråte over 100 fra 22 forskellige lande.

Læs: Simon Lynge klar med sit tredje album

Populær single
Hans seneste single 'Drum Beat' har været en af sommerens mest spillede sange på DR P4, og han er på få år blevet et etableret navn på den internationale musikscene.

Han har optrådt på festivaler som Glastonbury Festival (som den første grønlænder nogensinde) og høstet roser i en lang række internationale musikmagasiner, herunder Rolling Stone, der kaldte hans 2011-debutplade for '… et af de mest mindeværdige og melodiske debutalbum i mange år.'

Læs: Simon Lynge med ny musikvideo

Ungt talent
Simon Lynge deltog i 2002 i International Songwriters Retreat og optrådte som helt ungt talent på festivalen i 2012.

I sidste uge udsendte Simon Lynge sit tredje album ’The Map of Your Life’ i Skandinavien, hvor Gaffa kvitterede med følgende: 'Dansk-grønlandske Simon Lynge påviser endnu engang, at han er en singer/songwriter / popsnedker af internationalt tilsnit.'

Albummet, der først udkom i resten af verden fredag den 26. august, er blevet til i tæt samarbejde med den dansk/amerikanske producer Noah Rosanes og den engelske musiker og sangskriver Richard Lobb.

Særligt tema
Det særlige grønlandske tema blev præsenteret i samarbejde med Arctic Sounds Festival og Greenlandic House.

Blandt de øvrige grønlandske artister var Miki Jensen og Kristian Mikkelsen fra Inuit Feet.

Powered by Labrador CMS