'Senkoloniale' betegnelser som by og bygd skal skrottes

Tiden er løbet fra betegnelserne by og bygd, lyder det fra Naalakkersuisut i en redegørelse for landsplanlægning, som er sendt i høring.

Naalakkersuisoq for finanser og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), skriver i redegørelsen, at Naalakkersuisut fremover vil anvende betegnelsen bosted (inoqarfik) for samtlige beboede steder her i landet.

- Samtidig vil Naalakkersuisut begynde at se på, hvor det måtte være formålstjenligt at ændre eksisterende lovgivning, så betegnelserne by (illoqarfik) og bygd (nunaqarfik) kan skrives ud af den gældende lovgivning, skriver Naaja H. Nathanielsen.

Foreslået af Strukturudvalget

Forslaget om at benytte begrebet bosted blev stillet tilbage i 2005 af Strukturudvalget, som arbejdede med sammenlægning af kommunerne.

Ifølge redegørelsen blev begreberne by og bygd indført af det daværende Grønlands Tekniske Organisation (GTO) i 1952.

Redegørelse: Disse bosteder er særligt udfordret

Før det var beboede steder delt op i tre kategorier: Kolonisted (niuertoqarfik), udsted (niuertoruseqarfik) og boplads (asimioqarfik). Den opdeling blev indført af den danske koloniadministration i 1911.

I redegørelsen berettes det, at selvom GTO i 1952 besluttede at benytte betegnelserne by og bygd, gik der mange år, hvor de koloniale betegnelser kolonisted, udsted og boplads fortsat blev benyttet.

Skal det offentlige helt stoppe med by og bygd?

- Det bevirkede, at det i 1966 formelt blev bestemt, at nu skulle man bruge de af GTO besluttede betegnelser by (illoqarfik) og bygd (nunaqarfik).

- Tilsvarende kan det politisk overvejes, om det nu er tid for formelt at vedtage, at det offentlige skal stoppe med at benytte de senkoloniale betegnelser by (illoqarfik) og bygd (nunaqarfik) og i stedet bruge de tidssvarende betegnelser med bosted (inoqarfik), står der i redegørelsen.

Det vil kræve en del at komme helt væk fra by og bygd, da begreberne er indlejret i en masse lovgivning, systemer og dokumenter.