Se fotos: Skilt med verdensklasses udsigt

Området Aasivissuit – Nipisat, der blev indskrevet i UNESCOs Verdensarvsliste i juni sidste år har fået sit første skilt.

Det første skilt i Verdensarvsområdet Aasivissuit - Nipisat. - Qeqqata Kommunia
Det første skilt i Verdensarvsområdet Aasivissuit - Nipisat. - Qeqqata Kommunia
Det første skilt i Verdensarvsområdet Aasivissuit - Nipisat. - Qeqqata Kommunia
Det første skilt i Verdensarvsområdet Aasivissuit - Nipisat. - Qeqqata Kommunia
Det første skilt i Verdensarvsområdet Aasivissuit - Nipisat. - Qeqqata Kommunia
Offentliggjort

Verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat kan skilte sig med at have et skilt med den bedste udsigt.

Det skriver Site manager i Aasivissuit – Nipisat, Qeqqata Kommunia, Paninnguaq Fleischer-Lyberth i en pressemeddelelse.

Aasivissuit – Nipisat blev indskrevet i UNESCO’s Verdensarvliste i juni 2018, og da det er et stort område, så kræver det en større strategiplanlægning for at formidle kulturarven og dermed sikre et sammenhængende udtryk og en gennemgående fortælling for den fremtidige udvikling af Verdensarvsområdet, skriver Paninnguaq Fleischer-Lyberth i en pressemeddelelse.

Formidling vigtig

Derfor har Qeqqata Kommunia sat det første skilt i området, for at imødekomme turistaktørernes ønske. Skiltet indeholder oplysninger om Verdensarvet, og retter henvendelse til 15.000 turister, der hvert år besøger Aasivissuit – Nipisat.

- Før kunne man ikke se forskel på, om du er i et UNESCO Verdensarvsområde eller ej. Derfor er det stort for os at sætte et skilt op, der viserat man befinder sig i Verdensarvsområdet, lyder det fra Francisca Davidsen Olsen, der er Park ranger i Aasivissuit – Nipisat.

Qeqqata Kommunia oplyser, at flere skilte vil blive sat i Sisimiut og Kangerlussuaq samt bygden Sarfannguit, som er den eneste befolket sted beliggende i området.

- Visionen er, at udvikle en større og mere sammenhængende formidlingstiltag i den kommende årrække, lyder det.

Der vil blive etableret gangstier og informationsskilte i de kystområder, hvor man forventer flest turister denne sommer. Dette for at mindske risikoen for slitage af både natur- og kulturværdier.

Powered by Labrador CMS