Danmark
Se billeder: Stor udstilling af Matisses inuitportrætter
Kunstmuseet Ordrupgaard viser i efteråret en stor udstilling af den franske kunstner Matisse, der var inspireret af folkene i Arktis
Artiklen er rettet, da Grønlandsarrangementet ikke var et åbningsarrangement
Den franske maler og grafiker Henri Mathisses portrætter af inuit kan opleves på kunstmuseet Ordrupgaard i Charlottenlund.
Udstillingen ’Matisse og eskimoerne ’ åbnede i august og varer frem til den 29. november.
Knud Rasmussen
Matisse, der ikke selv besøgte Arktis, var inspireret af de eskimoiske masker og af Knud Rasmussens bog 'Across the Arctic' fra den 5. Thuleekspedition. Og det førte til produktionen af portrætterne.
Aavaat-koret optrådte
Og ved et særligt Grønlandsarrangement søndag den 8. november var museets café fyldt til bristepunktet.
Eftermiddagen bød på et godt gammeldags diasshow og medfølgende foredrag om Østgrønland af søofficer Per Herholdt Jensen. Og derefter optrådte Aavaat-koret, der sang salmer, grønlandske sange og viser og bød på opvisning i trommedans.
Henri Matisse, der var født i 1869 og døde i 1954, var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige billedkunstnere.
Se billeder fra arrangementet i bunden af denne artikel