Se billeder: Sol, musik og god stemning i Qooqqut
Børn og voksne hyggede sig i solen, til god musik, workshops og underholdning i Qooqqut i weekenden.
Mere end 100 både lå for anker ved Qooqqut denne weekend, hvor børn, unge, voksne og gamle var samlet til børnevenlig festival i Nuup Kangerlua.
Simon Lynge spillede fredag aften og lovede til stor begejstring for tilskuerne at hoppe i det friske vand i fjorden senere.
Deltagere ved festivalen blev hele lørdag forkælet med masser af musik og underholdning, hvor blandt andre Sisimiut-bandet Mûk tog publikum med storm og til slut fik fyldt ”dansegulvet” med festglade børn og voksne.
Helt små stjerner på scenen
Det havaianske bandt Daniel Ho samt nogle helt unge talenter indtog rampelyset, da der lørdag eftermiddag var åben scene.
Politiet var også til stede i løbet af weekenden og melder om god ro og orden under hele festivalen.
En enkelt gruppe unge havde svært ved at komme i seng natten til lørdag og holdt de andre deltagere oppe med musik og larm, men ellers forløb festivalen uden problemer.