Odense

Se billeder: Rasmus Lyberth julekoncert

Onsdag aften gav Rasmus Lyberth med Band en flot julekoncert i Odense

En meget veloplagt Rasmus Lyberth Knud Fl. LarsenRasmus Lyberth med band Knud Fl. LarsenMed guitar Alain Apaloo Knud Fl. LarsenMeget glad Rasmus Lyberth Knud Fl. LarsenPå bas Ulrik Skytte Andersen Knud Fl. LarsenPercussion Ayi Soloman Knud Fl. LarsenRasmus Lyberth er glad og stolt over sit band Knud Fl. LarsenKristoffer Jul Reenberg ved keyboardet Knud Fl. LarsenRasmus Lyberth fortolker juullimi qiimasuttut / Glade jul, dejlige jul Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Som i de sidste par år foregik det igen i Nordatlantisk Hus. Og igen var der udsolgt hus. Mange af koncertgæsterne var gengangere fra de foregående år.

Der er rigtig mange, som har gjort det til en årlig tilbagevendende begivenhed hen under jul at høre og opleve Rasmus Lyberth med Band.

Læs: Rasmus Lyberth årets sangskriver

Julestemning
De mange foran scenen fik, hvad de kom efter. En meget veloplagt Rasmus Lyberth kunne ikke skjule, at han med god grund er meget stolt over de meget dygtige musikere, som han har samlet i bandet.

Enhver kan se, at de fire musikere Ayi Solomon på percussion, Alain Apaloo på guitar, Ulrik Skytte Andersen på bas og ikke mindst på keyboard Kristoffer Jul Reenberg nyder deres koncerter sammen med Rasmus Lyberth.

Der er mange ting, som går op i en højere enhed. Afslutningsnummeret juullimi qiimasuttut / Glade jul, dejlig jul, hvor kun Rasmus Lyberth og Kristoffer Jul Reenberg er på scenen fik stående ovationer.

Læs: Rasmus Lyberth nomineret til musikpriser

Luk øjnene
Som altid fortalte Rasmus Lyberth mellem de forskellige numre historier. Små oplevelser fra livet krydret med forsigtig stillingtagen til dagsaktuelle emner.

- Bare luk øjne, så kan I forstå, hvad jeg synger, sagde Rasmus Lyberth selvfølgelig i lighed med, hvad han så mange gange tidligere har sagt.

Der var gamle sange, der var enkelt nye. Blandt andet en ny fynsk sang. Fynske sange er for Rasmus Lyberth blevet de sange, som han har skrevet, medens familien har boet i Odense. Og med adresse til bandet:

- Det er dejligt at bo i Danmark. Der er så mange fantastiske musikere. Efterhånden som årene går, kommer der mere og mere kraft i bandets musik og det klæder Rasmus Lyberths kraftfulde stemme. Fuldt fortjent, at Rasmus Lyberth for et par uger siden modtog en statuette, som årets sangskriver i Danish Music Award Folks prisfest.

Sidste julekoncert med Rasmus Lyberth med Band
Inden jul kan man opleve Rasmus Lyberth to steder: Først søndag 13. december, hvor Rasmus Lyberth spiller solo i Fjaltring og så endelig fredag 18. december, hvor Rasmus Lyberth og Umiaq Koret i Nordatlantisk Hus i Odense synger i forbindelse med Julehilsen til Grønland arrangementet.

Læs og se billeder: Rasmus Lyberth på tour

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS