Nationaldag
Se billeder: Nationaldagens start i Narsaq
Kun én fane hilste med, da nationaldagen blev fejret i Narsaq
Den officielle fejring og åbning af nationaldagen i Narsaq fyldte ikke meget på vægten. Faktisk var der kun én fane fra foreningslivet, som valgte at deltage i fejringen. Normalt plejer der at være mange faner i flagparaden fra Gammelhavn.
Men ikke i år, da der var var kun en enkelt fane, der repræsenterede foreningslivet, og det var den fra sangforeningen Erinarsoqatigiit Nangaasut.
Ved kommunekontoret var der samlet omkring 150 hundrede mennesker, da 2. viceborgmester Avaaraq Olsen holdt kommunens tale. Hun opfordrede folk til at fejre årets længste dag på en værdig måde og fortsatte med at opfordre til et godt samarbejde i Kommune Kujalleq, for som hun sagde:
- Der er mange ting, der skal rettes op på her i kommunen.
Her konstaterede man, at megafonen var gået i stykker, så viceborgmesteren måtte råbe så højt, at hun næsten blev helt hæs. Men alle kunne høre budskabet, og alle nikkede bekræftende, da hun sluttede sin tale af med en hæder til forfædrene:
- Det er deres skyld, at vi er hvad vi er i dag. Lad os ære dem.
Bagefter var der morgenbuffet for alle i forsamlingshuset med kommunen som vært. Klokken 09 sejlede byens fangere af sted for at tage på sæljagts-konkurrence, hvor det gælder om at fange den første sæl.
Og klokken 10 var der fest-gudstjeneste ved pastor Jens-Jørgen Hansen.
Fra klokken 13 var der sammenkomst, fælles madlavning og underholdning ved forsamlingshuset.
Læs artiklerne i Sermitsiaq om fem år med selvstyre og Aleqa Hammonds tale på nationaldagen, der bringes som kronik. Du kan downloade avisen under billederne.
Læs alle artikler om nationaldagen her
Se to billeder under denne tekst