Teater
Se billeder: Karius og Baktus har rundet turnéen af
Karius og Baktus optrådte i sidste uge i Sisimiut, inden truppen drager sydover til januar
Nationalteateret, der står bag turnéen med det populære børneteaterstykke, fortæller, at der har været optræden for fulde huse.
Det gælder for eksempel i både Aasiaat og Kangaatsiaq, hvor de to figurer har optrådt.
- Folk fra nærliggende bygder kom til Kangaatsiaq. Samlet set var publikum, i både Aasiaat og Kangaatsiaq, fuld af godt humør. Det har været så hyggeligt og bekræftende hele vejen, fortæller Ilannguaq Kleist, som er turnéleder for truppen.
Ny turné
Det bliver dog ikke længe, at de figurer får lov at slappe af. De skal nemlig på tur igen i januar. Og lige nu arbejder Nationalteateret på at få en Sydgrønlandsturné i januar til at gå op i en højere enhed.
- Vi har allerede en god håndfuld aftaler om spillesteder, men der er stadig mulighed for at booke forestillingen, ved blot at kontakte os, siger Svenn Syrin, nationalteaterets chef.
Læs også: Karius og Baktus kaldte latteren frem i Qaanaaq
Karius og Baktus på lynvisit i Kullorsuaq
Børnene elsker Karius og Baktus
Se fotos fra forestillingen i Aasiaat i bunden af denne artikel