pilluarit
Se billeder: Fødselsdagsreception i Nordatlantisk Hus
Direktør Kirsten Mærsks 60 års fødselsdag blev torsdag eftermiddag markeret med en reception
De var receptionsgæster i alle aldre. Der var taler. Der var fødselsdagssang på ikke mindre end fire sprog. Der var underholdning. Der var gaver. Der var lidt mad og drikke og ikke mindst var der blomster i lange baner, da Nordatlantisk Hus var rammerne om direktør for både Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus Kirsten Mærsks 60 års fødselsdagsreception.
http://sermitsiaq.ag/markant-kvinde-fylder-60-aarLæs også her
Formanden for Nordatlantisk Hus rådmand Steen Møller fra Odense Kommune kom i sin lykønskningstale blandt ind på Kirsten Mærsks engagement i alt, hvad hun foretager sig.
-Jeg er sikker på, at hvis du havde været cykelrytter, var du for længst blevet udtaget til dopingkontrol sagde Steen Møller blandt andet og fortsatte:
- Du er altid 100 procent til stede. Vi ved altid, hvor vi har dig og som bekendt høster man, som man sår og du sår meget og er med til at give mange mennesker, som har brug for det, et håb med på vejen.
Selvfølgelig blev der sunget fødselsdagssang. Og selvfølgelig, når det foregik i Nordatlantisk Hus blev der sunget på alle fire sprog: grønlandsk, færøsk, islandsk og dansk. Og endelig måtte Rasmus Lyberth på scenen og give et par numre.